Holland ligger i en meget behagelig afstand fra Danmark. I autocamper er det muligt at nå frem enten på én lang køredag eller måske mere optimalt at tage en overnatning undervejs. Tulipaner har en lang historie i Holland og blev introduceret i landet i det 16. århundrede fra Tyrkiet. Siden da er de blevet en vigtig del af den hollandske kultur og økonomi. Tulipanmarkerne i Holland er i dag kendt som verdens største producent af tulipaner, og landet eksporterer store mængder af blomster til resten af verden.

Denne artikel skal betragtes som et forslag til en tur. Vi var afsted i 10 dage og havde således rigtig god tid til at udforske de forskellige steder. Vores første overnatning var i Rendsborg, hvor der er rigtig mange stellpladser at vælge mellem. Nogle ligger helt tæt på byen, andre et stykke væk. Den første stellplads, og det sted hvor vi helst vil parkere, er på Wohnmobilhafen am Kanal Cafe (Am Kamp-Kanal 1, 24783, Osterrönfeld, Tyskland). Det er en meget populær plads med nogle helt fantastiske faciliteter, og i behagelig gåafstand ligger der en græsk restaurant, Korfu, som vi aldrig undlader at besøge, uanset hvor turen går hen.

Steelpladsen Wohnmobilhafen am Kanal Cafe i Rendsburg
Steelpladsen Wohnmobilhafen am Kanal Cafe i Rendsburg

Fæstningsbyen Bourtange

Turen til Bourtange i Holland
Turen til Bourtange

Næste stop på turen var at besøge en meget interessant by, Bourtange, og udgangspunktet kan være en helt fin campingplads med dedikerede autocamperpladser, godt udstyret og med de nødvendige faciliteter (Bourtangerkanaal-Noord 1, 9545 VJ, Bourtange, Holland). Måske kan pladsen virke slidt og lidt uhensigtsmæssigt indrettet, men de nødvendige faciliteter er til stede, og placeringen er unik i forhold til formålet med besøget.

Bourtange er en historisk by i provinsen Groningen i Holland. Byen blev grundlagt i 1593 som en strategisk militærpost for at beskytte grænsen mellem Holland og Tyskland. Den stjerneformede fæstning med dens volde og grøfter var en del af en større forsvarslinje kaldet “Den hollandske linje”. Det er en smuk by at udforske til fods, hvor man kan slentre rundt i gaderne og beundre de gamle bygninger og fæstningsværker. Byen har også flere museer, der viser livet i fortiden og fæstningens historie.

Den "hollandske linje" i  fæstningsbyen Bourtange
Den “hollandske linje” i fæstningsbyen Bourtange

En Hollandsk version af Venedig er Giethoorn

Stellpladsen “Camperplaats Haamstede” er perfekt og en meget populær plads. Værterne er meget imødekommende og kommer sidst på dagen for at indkassere gebyret. Rammerne er meget autentiske og har alle de nødvendige faciliteter (Kanaaldijk 17, 8355 VJ, Giethoorn, Holland). Pladsen er også velegnet til meget lange autocampere i kategorien +9 til 10 meter.

Stellpladsen "Camperplaats Haamstede"
Stellpladsen “Camperplaats Haamstede”
Stellpladsen "Camperplaats Haamstede"
Stellpladsen “Camperplaats Haamstede”

Giethoorn er en smuk og charmerende landsby i provinsen Overijssel, Holland. Byen er kendt som “Hollands Venedig” på grund af sine mange kanaler og broer. En af de bedste måder at udforske byen på er med en sejltur langs kanalerne eller ved at cykle rundt i området omkring byen.

Giethoorn også kendt som "Hollands Venedig"
Giethoorn også kendt som “Hollands Venedig”

Giethoorn har mange gamle huse og gårde langs kanalerne, og byen har en lang og interessant historie, der går tilbage til middelalderen. Byen er også kendt for sin smukke natur med mange søer, floder og skovområder omkring sig.

Næste stræk til Middenmeer


Tulipan mark i Middenmeer
Tulipan mark i Middenmeer

Middenmeer er en lille by, der ligger i et landbrugsområde og er omgivet af smukke marker. Byen har en lang historie, der går tilbage til det 19. århundrede, da den blev grundlagt som en del af landbrugsreformen.

Pladsen, som vi valgte, fandt vi igen i Campercontact. Pladsen hedder “Camperlocatie Bij Sijm“. Tak skæbne for en lækker plads. Den er superflot indrettet med god plads i de grusbelagte parceller og flot og velholdt græs mellem parcellerne. Faciliteterne er af ypperste kvalitet. Der er også en lækker opholdsstue/lokale, hvor man kan købe forskellige lokale produkter gennem et selvbetjeningssystem. Værtsparret er meget hyggelige og kom adskillige gange forbi for en sludder. De er tulipanproducenter, så markerne ligger lige uden for døren til autocamperpladsen.

Byen har flere cykel- og vandrestier, der giver mulighed for at opleve den smukke natur omkring sig. Middenmeer har en fredelig og afslappet atmosfære, og byen er et fantastisk sted at besøge for dem, der ønsker at undslippe byens stress og jag og opleve Hollands landskab.

Blomsterparken i Anna Paulowna

Vi valgte Middenmeer, da det ligger i cykelafstand til byen Anna Paulowna, som efter vores opfattelse har en mini-mini version af Keukenhof, som vi tidligere har besøgt (sammen med tusindvis af andre turister). Blomsterparken i Anna Paulowna kræver ingen entré, og her kan man opleve en bred vifte af blomster, herunder tulipaner, hyacinter og påskeliljer.

Blomsterparken i Anna Paulowna
Blomsterparken i Anna Paulowna
Blomsterparken i Anna Paulowna
Blomsterparken i Anna Paulowna

Næste stræk til Alkmaar

Igen valgte vi at lade Campercontact guide os til at finde en velegnet stellplads, og denne gang faldt vores valg på de meget sympatiske landmænd, der driver en stellplads ved siden af deres kvægfarm kaldet “Camperplaats Op de Akkers” (Veertweg 24, 1722 PV, Zuid-Scharwoude). Placeringen er meget praktisk i forhold til at opleve Alkmaar, hvilket netop var formålet med denne del af turen. Stellpladsen er harmonisk og velindrettet med separate parceller med grus og græs mellem dem. Der er helt nye toilet- og tømmefaciliteter. Man er mere end velkommen til at hilse på dyrene på gården, og især kalvene vil helt sikkert fange børnenes opmærksomhed.

Steelplads Camperplaats Op de Akkers
Steelplads Camperplaats Op de Akkers

Alkmaar er en smuk by, spændende, livlig og kendt for sin rige historie og kultur, og er også kendt som “ostens by” på grund af sit berømte ostemarked. Det berømte ostemarked i Alkmaar afholdes hver fredag morgen fra april til september. Markedet tiltrækker besøgende fra hele verden, som ønsker at opleve den traditionelle hollandske osteproduktion og købe ost af høj kvalitet.

Byen har en lang historie, der går tilbage til middelalderen, og der er stadig mange gamle bygninger og monumenter at se i dag, vi syntes det er en fantastisk by og man kan opleve noget af det bedste ved Holland her.

Terrænet omkring byen er tæt på eller under kote 0, det ses i landskabet, man kan se en hare løbe i 14 dage, så fladt er terrænet. Der er et utal af kanaler på kryds og tværs, og med rigtig mange møller strøget ud med rund hånd i terrænet. Det er charmerende og hyggeligt at cykle på de mange cykelruter der tilbydes omkring Alkmaar.

Terrænet i Alkmaar
Terrænet i Alkmaar

Storbyen Haarlem, vi nærmer os “center of gravity” for turen

Vi reserverede en plads på stellpladsen “UrbanCamperSpot Haarlem” (Schoonzichtlaan, 2015 CL, Haarlem). Denne placering blev valgt på grund af dens nære beliggenhed til Amsterdam og den kommende begivenhed “The Bloemencorso of the Bollenstreek”. Det skal bemærkes, at stellpladsen ligger tæt på en travl vej, hvilket kan medføre nogle støjgener. Der er også en mangel på faciliteter på denne plads, men når man er opmærksom på prisen og faciliteterne på forhånd, kan man træffe de nødvendige foranstaltninger. Ikke desto mindre er stellpladsen centralt beliggende både i forhold til den spændende by Haarlem og blomsterhavet, der findes i området omkring byen.

 Stellpladsen UrbanCamperSpot Haarlem
Stellpladsen UrbanCamperSpot Haarlem
Stellpladsen UrbanCamperSpot Haarlem

Haarlem er en charmerende by med en lang og rig historie, der går tilbage til middelalderen. Den er kendt for sin smukke arkitektur, kunst og kultur.

Udover kunst og kultur har Haarlem også en livlig og hyggelig atmosfære med mange smalle gader, kanaler og pladser, der indbyder til afslappende gåture og udforskning. Byen har også et stort udvalg af caféer og restauranter, hvor man kan nyde både traditionel hollandsk mad og internationale retter.

Inden selve “The Bloemencorso of the Bollenstreek” kan man besøge nogle haller, hvor de deltagende køretøjer bliver pyntet. At opleve disse haller er en overvældende oplevelse med den duft af blomster og den kreative udfoldelse, der finder sted der.

The Bloemencorso of the Bollenstreek
The Bloemencorso of the Bollenstreek

Vi valgte at besøge hallerne lige inden optoget begyndte, så bilerne allerede var fuldt pyntede. Det er en god idé at undersøge hjemmesiden grundigt for at få timingen til at passe med det, man gerne vil se og opleve.

Når man cykler rundt i området og de omkringliggende små byer, kan man se nogle fantastiske blomsterbilleder og skulpturer. Kreativiteten og dygtigheden bag disse værker er imponerende.

Blomsterskulptur i området omkring The Bloemencorso of the Bollenstreek
Blomsterskulptur i området omkring The Bloemencorso of the Bollenstreek
Blomsterskulptur i området omkring The Bloemencorso of the Bollenstreek
Blomsterskulptur i området omkring The Bloemencorso of the Bollenstreek

Holland er en attraktiv destination

Turen til Holland er overkommelig i forhold til køreafstand, med cirka 2000 km tur-retur fra Holstebro. I vores optik har Holland meget at byde på året rundt. Infrastrukturen i Holland er særdeles veludviklet, og det er let og bekvemt at komme rundt både med autocamper og på cykel. Holland er altid en del af vores overvejelser, når vi planlægger en uges tur.

Galleri

Jan Mattsson
Jan er pensioneret fra Forsvaret. Jan har tilegnet sig mange kompetencer, blandt andet via udstationeringer og udsendelser til forskellige verdensdele i forbindelse med jobbet hos forsvaret. Jan og hans kone Bente har selv autocamper. De har kørt autocamper i rigtig mange lande. Jan er tilknyttet Alt om Autocamperen som freelance skribent.