I denne del af rejseberetningen, fortsætter vi fra Ålesund, over Molde og Atlanterhavsvejen til Trondheim og videre langs Helgelandskysten til Bodø. Lad os starte med et overblik over ruten.
Link til Google maps: Ålesund til Bodø ad Helgelandsvejen, du kan altid vende tilbage til dette Google kort med ruten. På kortet kan du zoome ind på afsnit af ruten.
Efter et par dage i flotte Ålesund gik turen videre nordpå. Vi valgte denne Bivejs-rute til Molde i stedet for at tage den hurtigere E39.
Da den valgte rute til Molde, gik via flere øer i skærgården, måtte vi med flere færger, så selvom dagsetapen kun blev til 125 km, gik hele dagen med det. Godt vi er pensionister og har god tid.
Molde er en fin og velholdt by med en flot beliggenhed. Vi gik en tur i byen, men valgte at køre op på fjeldet bag byen, til Molde Panorama. Der fandt vi en fin overnatningsplads uden faciliteter af nogen slags, men med en udsigt som er helt fantastisk. (se liste over overnatningspladser længere nede).
Sådan en udsigt er svær at løsrive sig fra, men vi ved, at der er mere i vente på Atlanterhavsvejen, som løber bogstavelig talt på kanten af Nordatlanten, mellem Vevang og Kristianssund. Vejen, som kun er 36 km lang ”springer” fra skær til skær, over småøer og kører til slut gennem den 5,8 km lange og 250m dybe Atlanterhavstunnel. Du kan se en film om vejen her: Atlanterhavsvejen YouTube. Det er med god grund en meget søgt turistattraktion, så vi følte os heldige da vi fandt en fin gratis overnatningsplads ved Geitøya, ca. midt på Atlanterhavsvejen.
Vi havde heldigvis flot vejr på turen ad Atlanterhavsvejen, men dagen efter slog det om til regn, så den dag blev en køredag, hvor vi kørte de 250 km til Trondheim. AC-parkeringen i Trondheim er både dyr (310 NOK i 2023), overfyldt og dårlig. Til gengæld ligger den supercentralt. Da vi har været i byen før, besluttede, at vi kun ville blive én dag for at gense den gamle bydel, Nidaros domen og havnekvarteret. Trondheim er en meget seværdig og hyggelig by og den fortjener helt sikkert mere end en ½ dags besøg, men da vi, som sagt har været der før og pga. de dårlige p-forhold, kørte vi videre nordpå til Storviken sidst på eftermiddagen. Der fandt vi en fin gratis P-plads ved Storvika Baderestaurant / badestrand. Hvis du kører dertil, så følg skiltene det sidste stykke i stedet for GPS’en.
Vi tager nu for alvor fat på kystruten langs Helgelandskysten. Det er efter sigende den smukkeste af alle Norges Nationale turistruter – og det siger ikke så lidt. Man kører helt ude ved Atlanterhavskysten og man sejler med utallige færger på korte og længere strækninger. Man kunne måske forvente et barskt landskab her ved kysten, så langt mod nord, men det er forbavsende mildt og grønt og alle træerne står lodret, så måske er det mildere end ved Jyllands vestkyst.
Første overnatning på Helgelandskysten tager vi i den lille by Toft, ved Brønøysund. Der fandt vi en meget fin AC-plads ved Norsk Havbrugscenter. Meget fine toiletforhold og vaskemaskine og tørretumbler. Fra Toft tog vi på en lille Udflugt til Torghatten. Torghatten er et fjeld med et kæmpestort hul igennem. Der er en kort, men stejl vandretur op på fjeldet, hvor man kan gå gennem hullet.
Helgelandskysten består af ca. 14.000 øer, holme og skær. Det tager lang tid at køre her, for det er ikke unormalt at man skal med 3 færger over en strækning på 100 km. Det kan synes besværligt, men det var sjældent, vi måtte vente mere end en ½ time på en færge. Naturen undervejs er gudesmuk og det er meget fascinerende at se den både fra land og vand.
Et af de smukkeste steder på turen er fjeldformationen De 7 Søstre. Desværre var der regnvejr, da vi kom forbi, så vores billeder er ikke særligt gode. Derfor kommer der lige et link til billeder: 7 søstre.
Både de 7 søstre og Torghatten har til alle tider fascineret befolkningen og der findes da også et gammelt sagn, der knytter de 2 steder sammen. Vågakallen og Sulitjelmakongen.
Vi er nu 16 dage, 2200 km og 11 færger hjemmefra.
På turen videre sejlede vi med den 12. færge fra Kilboghamn til Jektvik. Undervejs på den sejltur, passerer man den arktiske cirkel. Kilboghamn til Jektvik Arctic cirkle De store dybe fjorde med smalle udløb til havet danner, sammen med tidevandet, et enestående naturfænomen. Når tidevandet skifter, strømmer der ubegribelige vandmængder gennem fjordene og danner på de smalleste steder det, de i Norge kalder en Straum. På dansk vil vi nok kalde det en malstrøm. Den største og mest spektakulære af dem, Saltstraumen, kom vi forbi på den videre færd mod Bodø. 4 gange i døgnet strømmer der 400.000.000 m3 vand gennem det 150 m brede sund. Vi ankom, da tidevandet lige var skiftet og blev til max. udadgående strøm. Det siges, at der kan fanges fantastiske fisk i Saltstraumen, men for mig blev det nu kun til en undermåler Sej. Video: Saltstraumen.
Efter endnu en overnatning på en tilfældig naturplads, ankom vi en formiddag til den relativt ucharmerende Bodø. Vi havde egentlig regnet med at skulle overnatte i byen, men da vi kunne få plads på eftermiddagsfærgen (den 13. i rækken) fra Bodø til Å i Lofoten, nøjedes vi med at gå en tur i byen og købe lidt ind i byens gode velforsynede butikker.
Sejlruten kan du se her: Bodø – Lofoten , men for at læse om vores oplevelser i Lofoten, Vesterålen og Senja, frem til Tromsø, må du gå videre til del 3 af 4.
Overnatningspladser på denne del af ruten:
- Link: Ved Molde Panorama
- Link: Atlanterhavsvejen
- Link: P-plads i Trondheim
- Link: Storvika baderestaurant
- Link: Plads ved Norsk Havbrugscenter
Desuden overnattede vi på flere naturpladser, som vi tilfældigt kom forbi. Et godt eksempel er denne her Rasteplads på Fylkesvej 17. Hurra for allemandsretten.
Fortsat god læselyst
Niels-Jørgen Jensen
Galleri
