Ny i autocamper eller første gang på langtur?

Som ny i autocamper eller forud for den første rigtig lange tur melder der sig for de fleste en lang række af spørgsmål:

• Hvordan finder vi steder at overnatte?
• Hvordan finder vi rundt?
• Hvor langt er det realistisk at køre pr. dag / uge / måned?
• Skal man booke plads på forhånd?
• Hvor skal / kan man bo?
• Er det sikkert at bo udenfor campingpladser/autocamperpladser?
• Hvad med vand og spildevand?
• Hvor meget gas kommer man til at bruge og hvordan med opfyldning?
• Hvad med EL? Batterier, solceller, landstrøm?
• Udstyr – Need to have eller Nice to have
• Hvad koster det at være på langtur?

Der kunne sikkert opstilles flere punkter, men nedenfor vil jeg forsøge at belyse disse punkter. Det vil jeg gøre med udgangspunkt i vores seneste tur til Italien og Grækenland fra midt august 2021 til sidst i oktober 2021.

For at gøre det muligt at forstå baggrunden for det jeg skriver og drage paralleller til ens egen situation og måde at rejse på, vil jeg starte med at beskrive vores baggrund.

Vi er begge i midt-tresserne og vi har haft autocamper i 8-9 år, først en fuldintegreret Hymer B554 og nu en Carthago 640 LE Van, som vi har haft fra ny.

Carthagoen købte vi i 2019 og den har nu kørt 45000 km. Bilen er bygget på Fiat Ducato og har 150 hk og automatgear.

I de sidste 8-9 år har vi været på følgende længere ture:

• Normandiet og Bretagne – ca. 1 måned
• Provence- 1,5 måned
• Kroatien, Bosnien, Montenegro, Albanien, Serbien, Ungarn ca. 1,5 måned
• Frankrig, Spanien, Marokko, Portugal – ca. 3 måneder
• Sverige, Ålandsøerne, Finland, Baltiske lande, Polen, Tyskland – ca. 3 måneder
• Nordnorge med Lofoten – ca. 2 måneder
• Italien, Grækenland – ca. 2,5 måneder
• England, Wales, Irland – 2 måneder

Derudover har vi brugt vores camper hele året, på utallige kortere ture i Danmark og Tyskland.

Når vi er på tur, er det sjældent at vi er samme sted mere end 2 dage. Nogle vil nok kalde os nomader. Vi laver aldrig en detaljeret rejseplanlægning, men vi har selvfølgelig en retning / grovplan og så improviserer vi undervejs. Derfor booker vi heller aldrig overnatningspladser. Skal vi med en færge, køber vi først en billet 1-2 dage før afgang, hvis det da er nødvendigt at købe på forhånd.

Bilens opbygning har betydning for flere af de listede punkter, så her kommer lidt mere om vores bil:

Vi har valgt oliefyr med el-patron, Absorbtionskøleskab (kan køre på gas 12v og 220v). Vi har 1 fastmonteret gasfyldetank og 2 stk. 95 Ah AGM bodelsbatterier.

Med disse detaljer på plads, kan vi tage fat på listen:

Hvordan finder vi steder at overnatte?

Tidligere, før smartphones blev allemandseje, var det almindeligt at medbringe opslagsværker for campingpladser og autocamperpladser i de lande man ville rejse til. Det kunne blive til flere kilo bøger, hvorfra man i realiteten kun havde brug for en brøkdel.

Nogle har nok stadig disse bøger med på tur, men heldigvis er der nu flere meget bedre alternativer, i form af Apps til din smartphone eller tablet.

Der findes mange forskellige, både nationale og internationale pladsfortegnelser, men her vil jeg kun nævne dem, jeg finder bedst egnet til længere ture. Fælles for disse Apps er at de virker sammen med GPS’en i din telefon eller Tablet og derfor kan du altid let se hvilke overnatningsmuligheder der er omkring din aktuelle position. Alle Apps indeholder både campingpladser, autocamperpladser, p-pladser, naturpladser og steder hvor du kan tømme spildevand og tanke frisk vand.

Jeg bruger disse Apps lidt i flæng – dog mest Park4Night.

• Park4night: https://play.google.com/store/apps/details?id=fr.tramb.park4night
• Campercontact: https://play.google.com/store/apps/details?id=nl.nkc.camperplaats  
• Stellplatz Radar: https://play.google.com/store/apps/details?id=de.promobil.mobillife

De findes til både IPhone og Android. Jeg har tilkøbt pro-udgaven til de 2 første, fordi det giver bedre muligheder for at finde pladser samt at kommentere og rette oplysninger. Det er en billig fornøjelse – ca. 80 kr./år for hver af dem.

De dækker hele Europa og Skandinavien og selv i Marokko havde vi stor fornøjelse af dem. Du vil også finde ud af, at Danmark er fint repræsenteret i App’ene; men hvis du vil rejse meget i Danmark, kan du også finde mange pladser i de forskellige autocamperforeningers pladsfortegnelser og mange har stor glæde af Pintrip. Link til: https://pintrip.eu/

Flere lande har ordninger svarende til Pintrip. Heraf kan nævnes: Brit Stop i UK og Irland, Landvergnügen i Tyskland og France Passion i Frankrig.

Fælles for disse ordninger er at man køber et årsabonnement og får en bog eller App med gratis overnatningssteder rundt i landene. Stederne er fex. På gårde og gårdbutikker, bryggerier, pubber, restauranter osv.

Hvordan finder vi rundt?

Mange vil nok svare at man da bare køber en GPS og følger den. Det er også rigtigt, men jeg vil nu gerne nuancere det lidt.

Ved anskaffelse af GPS er der flere ting at overveje. Nogle bruger simpelthen Google Maps og det kan fungere helt fint i størstedelen af Europa – specielt hvis du også har en router med ekstern antenne til at give et stærkt signal.

Andre kigger mere efter en decideret GPS-enhed som fex. TomTom eller Garmin. Begge fås i specielle camperudgaver, hvor du kan indtaste camperens dimensioner. Det skulle sikre, at du ikke bliver ledt ad veje hvor der ikke er plads til camperen.

Uanset valget af GPS er det vigtigt at sætte sig ind i hvordan man indtaster koordinater i stedet for adresser.  Årsagerne til det er at det simpelthen er lettere og mere præcist/entydigt end at bruge adressen og i ovennævnte apps er koordinaterne altid angivet. I bla. Grækenland er det ikke alle veje der er navngivet og er vejen navngivet, er det normalt med det Græske alfabet, så indtastning i GPS’en bliver lidt af en udfordring. I mange lande er der flere byer med samme navn og så skal du vide hvilken af dem du skal vælge. Det er bare meget nemmere med koordinaterne.

Der findes forskellige formater:

• Degrees, minutes, and seconds (DMS): 41°24’12.2″N 2°10’26.5″E
• Degrees and decimal minutes (DMM): 41 24.2028, 2 10.4418
• Decimal degrees (DD): 41.40338, 2.17403

Du kan bruge denne App til at konvertere fra det ene til det andet format:

I de GPS’er jeg har haft, har jeg brugt det nederste format. Det er vigtigt at bruge punktummer og kommaer nøjagtigt som vist. Det første tal før kommaet er Nord (N) og det sidste East (E).

Det er også det format Google Maps viser i søgefeltet hvis du peger på et sted på et kort.

For at udpege et sted i Google Maps, holder du blot fingeren / museknappen på stedet indtil koordinaterne kommer frem (få sek.) Prøv at taste disse koordinater ind søgefeltet i Google Maps på din telefon, nøjagtigt som de står, i søgefeltet.

Vi bruger ofte at indtaste via-punkter for at styre os efter en bestemt rute og når vi er på langtur og ikke har travlt, sætter vi for det meste GPS’en til at undgå grusvej, motorveje og betalingsveje.

På vores GPS kan vi vælge mellem 3 ruteforslag: kort, let og hurtigt. Det er vores erfaring at kort ofte giver nogle kringlede ture på meget små veje.

På trods af alle GPS’ernes fortræffeligheder har vi altid gammeldags papirkort med – helst nogle detaljerede af slagsen. Dem bruger vi når vi om aftenen planlægger næste dags oplevelser.

Hvor langt er det realistisk at køre pr. dag / uge / måned?

Det er nok meget individuelt og afhængig af om man er på arbejdsmarkedet og måske kun kan være på farten i 3 uger eller om man som os er pensionister og sagtens kan være væk i 3 måneder.

Man ser ofte på de sociale medier at, specielt folk der vil prøve autocamperlivet af i en lejet autocamper, er meget ambitiøse mht. planlægning af deres ture. For nylig var der fex. én der søgte gode råd til en tur langs kysten gennem Frankrig og Spanien til Solkysten. Derefter også lige til Italien og måske Sicilien – alt sammen på 2-3 uger. De fleste af de råd han fik, gik på at det var alt for mange km på alt for kort tid.

Jeg tror mit svar til vedkommende i eksemplet var, at det lød som en spændende tur, som ville passe fint til 3 ture af 3 uger eller mere. Det ville give mulighed for virkeligt at opleve landene udenfor motorvejsnettet.

Man bør tænke over, hvad formålet med rejsen er. Hvis man bare, hurtigst muligt, skal ned til en plads i solen, for så at blive der i længere tid, kan det måske godt gå med nogle lange køredage; men hvis man som os, har god tid og synes, at der skal opleves noget på hele turen, skal man nok lægge en dæmper på ambitionerne. Vi har en tommelfingerregel om, at gennemsnittet for hele turen helst ikke må komme over 1000 km/uge. På vores sidste lange tur endte vi på ca. 800 km/uge i gennemsnit og den længste dagsmarch var vel omkring 500 Km.

Skal man booke plads på forhånd?

Vi gør det aldrig, men det hænger nok sammen med den måde vi rejser på. Vi har ikke en detaljeret dag for dag – plan for vores ture. Vi har normalt også god tid og kører derfor ikke så mange km. hver dag. Vi har, som nævnt, et max. På 1000 km. pr. uge som gennemsnit for hele turen. Vores dagsrytme er sådan at vi normalt kører afsted ca. kl. 9.00. Vi holder ofte ind når vi kommer forbi noget interessant, men med få km. pr dag er vi normalt fremme ved den næste destination først på eftermiddagen, før det store rykind på pladserne. Derfor er det sjældent sket, at der ikke har været plads til os. Vi er også oftest på tur udenfor højsæsonerne.

De fleste autocamperpladser kan man slet ikke booke en plads på – det er først til mølle.

Har man et andet rejsemønster kan det give god mening at forsøge at booke på forhånd hvis det er muligt – især hvis man vil bo et specielt sted i flere dage / uger i højsæsonen.

Hvor skal / kan man bo?

Det er nok mest en temperamentssag. Nogle foretrækker at bo helt for sig selv langt ude i naturen og andre foretrækker en masse luksus på campingpladser. Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert, så her vil jeg blot fortælle lidt om det, vi gør.

Vi har det princip, at vi helst ikke betaler for noget, vi ikke har brug for og da vi, i vores camper, fint kan klare os uden nogen former for faciliteter i 3 dage, kører vi ofte ind på gratis/billige pladser. Vi bruger ofte naturpladser når det kan lade sig gøre uden at overtræde nogle forbud.

Når vi så trænger til at tømme/fylde, har brug for en vaskemaskine eller blot har lyst til at have mere plads omkring os end man normalt har på p-pladser, betaler vi for autocamper/campingplads.

Det vigtigste for os er, at pladsen ligger godt ift. det vi vil opleve på stedet. Det betyder, at vi foretrækker pladser i gå eller cykelafstand fra det vi vil opleve. For os er pladsens placering ift. Det, vi vil opleve, vigtigere end prisen.

Valget af pladstype er også meget afhængig af tidspunkt på året og landene man rejser i. Udenfor højsæsonen skal man forvente at de fleste campingpladser er lukkede. I Grækenland lukkede mange i midten af september og 1.oktober var 90% af dem lukkede. I Danmark er der også kun få CP der har åbent hele året. Hvis du rejser udenfor højsæsonen og hvis du foretrækker campingpladser, kan du få rabat ved at købe et ACSI Camping card.

Landene omkring os har forskellige niveauer af ”autocampervenlighed”.

• Sverige og Norge: Fantastiske muligheder for fricamping pga. allemandsretten. Mange autocamperpladser og også en del campingpladser men de er ofte meget dyre.
• Baltiske lande: Mange muligheder for at holde på naturpladser, men også masser af autocamper/campingpladser. Ofte ret lav standard / gamle faciliteter.
• Polen: Masser af autocamperpladser og campingpladser til fornuftige priser. De fleste i OK standard.
• Tyskland: Nok det land der har det tætteste netværk af autocamperpladser. For det meste til meget rimelige priser og ofte med meget fine forhold. Selvom jeg har rejst meget i Tyskland, har jeg ringe kendskab til campingpladserne der, for jeg bruger dem ikke.
• Frankrig: Også et fantastisk autocamperland. Næsten enhver lille landsby har en lille kommunal autocamperplads i udkanten. Af og til koster det nogle få € at bruge dem, men lige så tit er de gratis og blot forsynet med en opfordring til at handle i byens butikker. Har kun besøgt få CP i Frankrig.
• Italien: Også her er der mange kommunale autocamperpladser og de er for det meste billige. Campingpladserne er dyre i højsæsonen – specielt på de steder hvor der kommer mange turister, men kommer man lidt væk fra de værste turistfælder, er priserne rimelige.
• Grækenland: Kun få autocamperpladser og campingpladserne har ikke åbent året rundt. Til gengæld er det billigt og også accepteret, at man slår sig ned på en p-plads. Bare man ikke generer andre.
• Spanien og Portugal: Masser af autocamperpladser til rimelige priser. Har kun besøgt få CP i de lande.
• Marokko: Her er mulighederne noget mere begrænsede. Der er Campingpladser ved de fleste større byer. Standarden er ringe. Vi boede flere gange ved hoteller, som havde få pladser til AC. Det er meget billigt og vi oplevede flere gange, at de gerne kom og serverede aftensmad i camperen. Ét sted kom de med friskbagt brød og pandekager til morgenmaden – det var med i den, i forvejen lave pris.
  Det er også muligt at bo ved de store tankstationer langs hovedvejene – bare spørg først og betal få € for det. Vi følte os helt trygge i landet, men brugte ikke fricamping.

Specielt på langture er der behov for tøjvask undervejs. Det kan klares på de fleste campingpladser og på nogle af de nyere autocamperpladser. Det er langt fra altid der også er tørretumbler, så på den kolde årstid kan det blive en udfordring.
I Frankrig er det meget almindeligt at der er store møntvaskerier i forbindelse med indkøbscentre.

Er det sikkert at bo udenfor campingpladser/
autocamperpladser?

Det korte svar er ja – vi har på vores mange rejser i camperen kun været ude for noget ubehageligt én gang. Vi boede på en P-plads på torvet i Wernigerode en lørdag aften og efter midnat var der én der slog hårdt på bilen et par gange. Der skete ikke mere og vi gjorde ingenting. Det var nok en fulderik på vej hjem. Et par gange har vi flyttet til en anden plads, fordi pladserne viste sig at være mødesteder for unge, som støjede til sent.

Det lidt længere svar er, at man med lidt omtanke kan forebygge den risiko der måtte være. Vi gør det på denne måde:

• Overnatter aldrig på motorvejsrastepladser. Dem der vil noget ondt ved, at der altid er masser af ”ofre” i form af campere og campingvogne der og det er let og hurtigt at komme væk.
• Kør væk fra motorvejen til en landsby eller en naturplads og find en plads der. Det vil kun være ganske få der ved, at du er der og det skulle da være mærkeligt, om dem der vil bryde ind, lige kommer forbi.
• Parker ikke i bymidten fredag og lørdag aften.
• Parker ikke på pladser med spor efter dækafbrænding eller gaderæs.
• Kør videre hvis du ikke føler dig helt tryg ved omgivelserne.
• Med til at øge trygheden kan være montering af ekstra indvendige låse og evt. alarm. Vi har monteret ekstra låse fra HeoSafe på fordørene og har en simpel indvendig spærring på skydedøren.

Hvad med vand og spildevand?

Først lidt om vand. For at sikre frisk vand på tanken, gør vi det, at vi har et sølv-ion net i tanken. Det mindsker risikoen for vækst af bakterier og alger i tank og slanger. Det er helt ugiftigt og uden smag. Nettet skal skiftes ca. hvert år. Der er flere producenter – vi bruger det fra firmaet Aquatech, som kan købes på nettet eller hos Scandic reisemobile ved Scandinavian center. Når vi kommer hjem fra tur, fylder jeg tanken helt op for at få så lidt iltning som muligt. Jeg tømmer kun tanken ved udsigt til frost.

Vi har den tommelfingerregel at så længe vi er nord for alperne, drikker vi vandet. Syd for køber vi flaskevand, men vi bruger stadig vandet fra tanken til madlavning og kaffe.

Da vi var i Marokko, brugte vi et specielt påfyldningsfilter så alt vand vi fyldte på tanken, blev filtreret. Filteret kan filtrere selv bakterier og vira fra. Desværre stopper den type filter hurtigt til.

Der findes også andre typer af filtre, som skal monteres mellem tank og vandhane (3M) og der findes også 12v UV behandlingsanlæg, som slår bakterier ihjel med UV-lys. Der findes også flere ”kemiløsninger”, men det bryder vi os ikke om. Læs mere om alle typer af vandbehandling her: VM Aquatech

Et vigtigt tip i forbindelse med vandpåfyldning er at medbringe sin egen slange med et bredt udvalg af koblinger. Desværre ser man af og til nogle der bruger vandslangen der hænger på hanen til at skylle toiletkasetten indvendigt. Sådan en har vi ikke lyst til at bruge til drikkevand.

Medbring evt. også en 10l vandkande – den er praktisk i mange situationer. Vi er desuden glade for et vanddæksel fra HeoSafe, som har en almindelig studs til slangekoblinger. Det sættes på når man tanker vand. Vi er aldrig blevet syge af vandet på vores ture.

Spildevand har vi i to former:

Gråvand, som er resultatet af vask, bad og opvask. Det indeholder små mængder af sæbe og sulfo plus lidt organisk fra opvasken. De fleste autocamperpladser og campingpladser har egnede steder hvor gråvandet kan aftappes. Det er ikke alle steder man kan køre hen over et dæksel, så det kan være gavnligt at have en balje med. Så må man aftappe af flere gange. Hvis toiletkasetten kan komme ind under afløbsrøret, kan man også bruge den.  I de fleste lande er der gode tømmemuligheder på motorvejenes rastepladser og i mange lande udenfor Danmark er der også ofte tømmemuligheder i byerne. De Apps jeg tidligere har nævnt, har også tømmesteder registreret, så der kan man søge efter behov.

Der er dog lande, hvor man ikke er så langt fremme med disse ting. Fex. Måtte vi i Grækenland nogle gange tømme gråvand ud i gruset på rastepladser fordi det var eneste mulighed. Miljøbelastningen fra det, svarer til den, der er fra sivebrønde (som stadig bruges – også i DK.) Der sker en filtrering og delvis nedbrydning ved nedsivning og det er meget bedre end at tappe gråvandet af i en vejkloak. I mange lande er der lavet kloak-separering så regnvand fra veje og pladser, ledes direkte til nærmeste vandløb og ikke til rensningsanlæg.

Sortvand: Her er der ingen vej udenom – det skal ALTID tømmes i dertil egnet afløb som ledes til rensning. Det kan næsten altid tømmes de samme steder som gråvandet. Kassetten kan i nødstilfælde også tømmes i et offentligt toilet. Gør du det, så husk grundig rengøring og udluftning bagefter. Man kan undgå brugen af kemi i toiletkasetten ved at montere et SOG-anlæg, som suger luft fra kassetten og blæser det ud gennem et kulfilter. Det er supereffektivt. Vi har altid en ekstra toiletkasette med når vi er på langtur.

Regn i øvrigt med at potten skal tømmes hver 3. dag hvis 2 personer kun bruger den som toilet. Vi har gjort det til en vane at tømme når vi kan – også selvom vi tømte dagen før.

Hvor meget gas kommer man til at bruge og hvordan med opfyldning?

Alle former for forbrug er meget individuelt. Mht. gassen vil der være endog meget store udsving, afhængig af faktorer som:

• Bruger du gas til opvarmning /varmt vand og er det sommer eller vinter.
• Kan du supplere opvarmningen med el.
• Har du et absorbtionskøleskab, som kan køre på gas når du holder stille eller har du et kompressorskab
• Bruger du også gassen til din gril

I vores camper har vi valgt et absorbtionskøleskab og et Dieselfyr til både varme og varmt vand. Det har vi gjort fordi vi gerne vil være uafhængige af landstrøm og fordi vi vidste, at vi vil bruge bilen til ture året rundt of ofte på lange ture, hvor det kan være meget besværligt at bytte danske gasflasker. Af samme årsag har vi monteret en fyldeflaske med udvendig påfyldning. Den fylder vi let og meget billigt på LPG-stationer i udlandet, Italien undtaget. Den kan i princippet også fyldes i Danmark, men der er kun få stationer og prisen er høj. Man kan finde LPG stationerne vha. denne app.: myLPG.EU

På vores seneste tur til Grækenland, hvor vi var væk i 2½ måned fra midt august til slutningen af oktober fik vi fyldt 3 gange undervejs og så toppede vi lige op inden vi kørte over grænsen hjemad. I alt brugte vi vel ca. 40 liter til køleskabet og til madlavning. Mange har den mening at et absorbtionskøleskab ikke kan køle nok når det er varmt. Det kan vi ikke genkende. Vores kunne fint følge med – også ved temperaturer over 30, men vi måtte afrime køleribberne et par gange da det var aller varmest. Vi har en termostatstyret blæser monteret bag på køleskabet, så varmen kan ledes væk effektivt.

Vi har plads til 2 gasflasker i bilen, men vi har kun 1 fyldeflaske. På den måde kan vi bruge en dansk flaske hvis vi på turene i Danmark får tømt fyldeflasken. Vi har ikke en ekstra gasflaske med på langtur fordi det er så let at fylde på LPG stationer udenfor DK.

Hvad med EL? Batterier, solceller, landstrøm?

Også mht. elforbruget er det meget individuelt, men mange lider tilsyneladende af FOME (Fear Of Missing Electricity). Min anbefaling er, at inden du investerer formuer i kæmpe batterier, solceller, invertere osv. så overvej følgende og prøv af, om du i virkeligheden har brug for alt det isenkram man kan tilkøbe. Måske er det sjovere at bruge pengene på en ekstra tur eller to end på unødvendigt udstyr.

• Hvordan bliver dit kørselsmønster? Hvis du kører bare 60-70 km. hver / hver anden dag er det måske nok til at bilen lader batterierne helt op.
• Regner du med at koble til landstrøm det meste af tiden eller vil du gerne undgå det?
• Kan din bil være tilsluttet landstrøm derhjemme?
• Kan du undvære kaffemaskinen og koge kaffevandet over gas?
• Behøver du at have en el-ovn med?
• Vil du se TV flere timer hver dag?
• Hvilken type køleskab har du? Kompressor/absorption.

Vi har ikke solceller på bilen, men vi har 2×95 Ah AMG bodelsbatterier, vi kører lidt næsten hver dag, alt lys er LED, vi har meget sjældent landstrøm – kun derhjemme og hvis vi ikke kan slippe for at betale for det- og kun hvis vores korte ledning kan nå. Vi har hverken kaffemaskine eller TV. Vi ser lidt Tv på lap top via dataforbindelsen. Vi har en 600W inverter som bruges til en hårtørrer, til at oplade Pc’en og til at oplade cykelbatterierne mens vi kører. Mobiler, lap top og hyggelampe oplades via USB stikket i instrumentbordet og vores router, som er tændt hele tiden, får strøm fra et ekstra USB-stik.

Hvis du regner med ofte at skulle bruge landstrøm, skal du ud over et kraftigt gummikabel på 20-25 m, have et udvalg af adaptere til forskellige stiktyper med. Det er mest praktisk med stik af typen CEE på kablet.

Du skal ikke regne med at du bare kan bruge los hvis du har landstrøm – mange steder er max. forbrug 6A og det rækker ikke til meget mere end lys, opladning og køleskab. Mange steder betales strøm ved møntindkast, så hav rigeligt med 1 og 2 € mønter

I vores første camper havde vi gasfyr og kun 1 bodelsbatteri, men som nævnt har vi oliefyr i den nye og det bruger lidt mere strøm end et gasfyr under opstarten. Vi holder af og til på samme sted i flere dage men alligevel har vi aldrig manglet strøm – hverken sommer eller vinter.

På trods af det, overvejer jeg at skifte de 2 batterier ud med et enkelt 100Ah Litium batteri. Det skulle kunne yde det samme som de 2 jeg har nu, men vægten er kun en tredjedel.

Absorbtionskøleskabe kører på enten 12V, gas eller 220V. Nyere skabe skifter automatisk imellem dem. Kompressorkøleskabe kører på 12V hele tiden, så hvis du holder stille længere tid ad gangen, kan du ret hurtigt få brug for landstrøm eller tilskud fra solceller. Husk at køleskabet bruger mest, når det er meget varmt og så har du sandsynligvis parkeret bilen i dyb skygge, som på billedet herunder (Delphi camping i 34 graders varme)

Udstyr – Need to have eller Nice to have

Igen er det meget individuelt og afhængig af hvordan du vil bruge din camper. Nedenfor vil jeg derfor blot liste det, vi gennem den tid vi har haft camper, er kommet frem til. Andre vil sikkert have helt andre prioriteringer.

Need to have:
Automatgear, fartpilot, bakkamera, markise, solide kiler til nivellering, udvendig Isoleringsmåtte til forrude og sideruder, Vinduesvasker på batteri til at suge kondensvand af ruder, teleskop vaskestang til forrude, forskellige adaptere til el og vand, god GPS, diverse App’s installeret på mobilen, ekstra låse på fordøre, vandslange på min 15 meter, røgalarm, træktov, SOG-toilet sug, HeoSafe vanddæksel og ekstralåse, køleskabsblæser ved absorbtionsskabe, Vejhjælp, myggenet i døre og vinduer, Plissegardiner for alle vinduer, USB stik i både førerhus, opholdsafdeling og soveafdeling,

Nice to have:
Gas Fyldetank, Dieselfyr, solblokker til at sætte i markisen, løse gulvtæpper, mobilt bredbånd med udvendig antenne, Omnia-ovn, lille inverter til opladning af PC og cykler, ekstra toiletkasette, langt elkabel (hvis man vil have landstrøm), Duo-control til gasflaskerne, vinterhjul/helårsdæk, køreplader (hvis du kører fast),

Ting jeg ikke vil bruge penge på / har fortrudt:
Alle typer af støtteben, ekstra stor dieseltank, solceller, ekstra generator, TV og parabolantenne, stor inverter, konstant 220V i stikkontakter (via inverter), Læ-markise med sugekopper, gasalarm, tyverialarm, fortelt, fastmonteret gasovn, støvsuger, Wi-Fi signalforstærker

Hvad koster det at være på langtur?

Også det vil være meget individuelt og nærmest umuligt at sige noget generelt om. På vores seneste tur på 10 uger til Italien og Grækenland for 2 personer, ser det ca. sådan ud uden afskrivning på bilen:

	I alt	Pr. uge	Pr. dag
Forbrug undervejs *1)	27.000,00	2.700,00	386,00
Overnatninger *2)	5.000,00	500,00	71,00
Diesel	9.400,00	940,00	134,00
Færger	3.800,00	384,00	54,00
I alt forbrug på turen	45.200,00	4.520,00	646,00

Fra tallene herover, som er repræsentative for de ture vi har været på, kan man trække sit normale forbrug når man er hjemme for at finde det reelle ekstraforbrug på langtur.

Jeg håber at dette har svaret på nogle af de spørgsmål du havde til det gode autocamperliv og at det kan hjælpe dig til at tage springet til den første rigtig lange tur i camperen. Der er ikke noget at betænke sig på.

Med venlig hilsen og med ønsket om nogle fantastiske ture i camperen.

Niels-Jørgen Jensen
njj.jensen@gmail.com