Så blev det endelig tid til den store rejse til England og Irland, som har været i støbeskeen længe – faktisk i flere år. Først gik der Brexit i det og vi blev frarådet at tage turen, da Englænderne ikke kunne tale om andet i en lang periode. Da der så var ro på Brexit, kom Corona og for at det ikke skal være løgn, nu krigen i Ukraine og de deraf følgende skyhøje priser på brændstof.
Det sidste fik os til at lave om i planerne for turen, så vi ikke kommer til at køre de mange km til Scotland. Det gør nu ikke så meget, for Scotland har vi besøgt flere gange tidligere for mange år siden. Vi har nu også besøgt Sydengland og Wales tidligere, men det var på gennemrejse, på vej til Scotland. Denne gang vil vi fokusere på de sydlige egne og Wales, hvorfra vi regner med at sejle til Irland.
Vi tog hjemmefra 5. juni 2022 og turen er sat til at vare 8 uger, heraf ca. 3 uger i Irland. Jeg skriver rejseberetningen løbende på turen og jeg regner med, at der bliver så mange oplevelser at berette om, at rejsebeskrivelsen bliver i 3-4 dele og her kommer så første del.
Turen til kanalkysten
Når vi er på langtur, har vi en regel om at ferien starter, når vi forlader Silkeborg. Dvs. at vi skal opleve andet end motorveje, også når vi, som denne gang, skal sejle med færgen fra Calais til Dover. Derfor brugte vi 3 dage på at køre de ca. 1.100 km til Calais. Det gav tid til at slappe af på en fin plads ved en badesø i en forstad til Bremen og til at besøge Gent i Belgien, inden vi ankom til Calais lige over middag dagen før færgen, var booket. Det gav god tid til en cykeltur ind til byen fra den fine AC-plads kun 8 km. fra færgehavnen.
Overnatningspladser på vejen til Calais
Mahndorf ved Bremen. Fin gratis plads ved badesø, kun få km. fra motorvejen.
Gent centrum. P-plads i centrum, lige udenfor miljøzonen. Gratis om natten.
Marc, lige udenfor Calais. En ualmindelig fin plads med det hele til få €.
Lidt om Greenzones i Europa
I Gent fandt vi, som nævnt, en plads lige udenfor miljøzonen. Det er et tiltagende fænomen, at store byer indfører miljøzoner, hvor man kun må køre med biler, der overholder specifikke krav mht. forurening. Hvis man ønsker at køre i zonerne, skal man (inden man kører ind i zonerne), sætte sig grundigt ind i hvor og hvordan bilen skal registreres, hvis man vil undgå risikoen for nogle ret heftige bøder. De scanner nr. pladen og hvis den ikke findes i systemet, udskrives / sendes bøden. Desværre er det ikke sådan, at man bliver advaret med skiltning i god tid, inden man kører ind i en miljøzone – faktisk mindes jeg ikke at have set skilte vedr. miljøzoner overhovedet. En rigtig god hjælp til at få overblik er Greenzones Appen, som her er vist med screenshot.
Jeg har ikke oprettet vores bil i Green Zone appen, da vi simpelthen regner med at holde os i god afstand af zonerne med bilen. En undtagelse blev Gent, hvor vi kom til at bo lige udenfor zonen (blå prik i midten). Undervejs til pladsen, kunne codriver følge med på kortet i appen, hvor vores aktuelle position hele tiden var synlig.
De første dage i England. Kyst og katedral
Dover – Whitstable (Link til kort for ruten)
Ved et tilfælde hørte jeg om en super god guidebog for England. Jeg købte den brugt, men som ny her: Britain. The ultimate guidebook. Den fås ikke fra ny længere. Det er en heftig sag på et par kg og den er super god, med mange detaljerede vandrer, cykel og bilture, foruden naturligvis grundige forklaringer om de vigtigste områder og seværdigheder.
Vi kom med en tidligere færge end planlagt, så vi var i Dover lige over frokost, som vi besluttede at indtage på the Coastguard Inn i St. Margerets bay, helt nede ved foden af de høje hvide kalkklipper, som Dover er kendt for.
Herfra gik turen videre til Canterbury, hvor man bor fint på en stor p-plads med tømme/fylde-faciliteter og gratis shuttlebus service ind til centrum. Vi valgte nu at cykle de 5-6 km. derind. Plads i Canterbury.
Canterbury er en meget fin by med meget at se. Først og fremmest den imponerende katedral og de gamle kvarterer omkring den, men også et nyt foodmarked i et gammelt pakhus ved stationen er værd at fremhæve.
Det siges at katedralerne i Canterbury og i Salisbury har været inspirationskilderne til Kenn Follett’s bøger, Jordens søjler.
Når nu vi var så tæt på nordkysten af Kent, synes vi lige vi ville derop, så vi kørte til Whitstable, som er berømt for seafood og specielt østers. Der er ikke meget at vælge imellem mht. overnatningspladser i Whitstable, men vi fandt denne centrale p-plads lige ud til vandet. Plads i Whitstable. Det blev nu ikke til østers til os, men derimod Fish and chips som take-away fra et streetfood marked kun et par hundrede meter fra pladsen.
Til sydkysten igen
Efter en morgengåtur i byen, var det tid at komme ned mod sydkysten igen. Første etape af ruten gik til en ”Bondegårdscamping” lige udenfor byen Rye. Undervejs var vi inde at se Penshurst Castle og have og vi forsøgte, uden held, at tage en pause i byen Royal Tunbridge Wells. Alle p-pladser i byen var forsynet med højdebarriere i 2,2 m højde, så de gik glip af vores besøg og evt. indkøb i de lokale butikker.
Det havde været en anstrengende køredag på smalle, meget trafikerede veje, så det blev træthed, der fik os ind på den omtalte bondegårdscamping. Der var stille og fredeligt (vi var de eneste) og udsigten var god. Vi fik en nat for 20£, når vi nu ikke skulle bruge el. Prisen med el var 25£.
Vi har siden lært, at 20£ er billigt for camping i UK. Vi har også lært, at det er nødvendigt at besøge campingpladser hver 3. dag for at tømme og fylde, for der er praktisk talt ingen autocamperpladser og heller ingen offentlige tømmestationer. Det er også småt med p-pladser, hvor man kan og må overnatte.
På mange p-pladser er der højdebomme eller overnatning er forbudt. UK er derfor noget af en kontrast til f.eks. Tyskland eller Frankrig. Der er således god brug for div. App’s til at finde pladser. Vi bruger dem her: Park4Night, SearchForSites (har mange Pubs, som tilbyder overnatning), CamperContact og Parkomania. Vi overvejede BrittStops (svarer til Pintrip), men det viser sig at kroejerne er ligeglade – de lader os overnatte mod et par pints og lidt mad. Via en Engelsk facebookgruppe (UK Pub stopovers for motorhomes & campervans ) fik jeg dette fine Googlekort over pub-stopovers Pubstopovers.
Fra Rye blev det Hastings, hvor vi valgte at bo på en parkering på West Hill, med flot udsigt over Old Hastings og havet. Plads Hastings. NB! Meget stejl og smal tilkørsel til pladsen. Der er en skrålift ned til gågaden i den gamle by lige ved pladsen, men det er også udmærket at gå. Den gamle by og fiskerihavnen er meget fine, men den nye del af byen var for turistet efter vores smag.
Næste stop blev et område ved kysten der kaldes Seven Sisters. Det er et meget flot kystlandskab med høje, stejle klinter a’la Møns og Stevns – bare højere. Se søstrene fra luften her. Seven sisters. Vi fandt en lille vejsideparkering og fik luftet cyklerne på en tur langs floden til de 7 søstre og gennem skovene i baglandet. Undervejs mødte vi en hyggelig landsby pub, med en god søndagsfrokost.
Ind i landet igen til endnu en katedral
Vi indlogerede os på en meget fin og velholdt campingplads udenfor Salisbury og cyklede de 8-10 km derind. Campingplads ved Salisbury
Salisbury er en fantastisk by. Katedralen er enestående og det samme er hele den indre by. Salisbury Cathedral. Den kæmpestore bygning hviler på et vandmættet lag af sten og kalk og inde i kirken er der en gulvflise, der kan løftes af, så man kan pejle vandstanden. Vi så det demonstreret og kunne konstatere at vandet stod ca. 1,5 m under kirkegulvet. Hvis ikke vandstanden holdes rimeligt konstant, vil kirken falde sammen. Tænk, at man kunne regne det ud dengang i 1200-tallet, da kirken blev bygget. Byen gennemstrømmes af 5 floder og ved at styre vandstanden i dem, sikrer man det rette niveau under kirken.
Det var alt i denne beretning. I det næste afsnit om vores rejse gennem Sydengland og Wales til Irland, fortsætter vi til Stonehenge og Dartmoor, inden vi følger Cornwalls kyster til Lands End og videre langs Cornwalls nordkyst til Bath.
Niels-Jørgen Jensen
