Har du styr på autocampere, og ved du samtidig lidt om teknik i autocampere?

Hos Alt om Autocamperen vil vi gerne være med til at gøre det lettere for medlemmer af fællesskabet at blive klogere på

• viden om nye autocampere (nye modeller)
• teknik til og i autocampere
• udstyr til autocampere

MEN selv om vi besidder stor viden, så er vi overbeviste om, at både vi og vores medlemmer vil sætte pris på endnu flere oplysninger, tips og lignende indenfor ovennævnte områder.

Måske er det dig, vi mangler?

Vi søger derfor en person, som både ved noget om og har interessen for autocampere samt teknikken i autocampere, og som vil være med til skriftligt at formidle denne viden til vores medlemmer. Hvis du kan tage billeder, som kan bruges til at illustrere artiklerne med, så er det naturligvis en fordel.

Vi forestiller os, at du har lyst at skrive artikler/indlæg til vores hjemmeside Alt om Autocamperen. Vi ser helst, at du er god til at formidle til tider kompliceret viden på en forståelig og enkel måde. Du behøver dog ikke at være sprogligt uddannet eller på anden måde være uddannet til at skrive. Vi har vores egen professionelle korrekturlæser, som kigger teksterne igennem for eventuelle sproglige og grammatiske fejl.

Har du lyst til at tjene en ekstra skilling?

Vi vil naturligvis dække dine eventuelle omkostninger til kørsel eller andet i relation til opgaven, og du vil selvfølgelig også få et vederlag for dine artikler, samtidig med at vi vil kreditere dig på hjemmesiden www.aoac.dk. Du skal nok ikke forvente, at vederlaget gør dig til millionær, men vi er naturligvis åbne for at finde en afregningsordning, som er tilfredsstillende for både dig og Alt om Autocamperen.

Hvad skal du gøre, hvis du mener, at det er dig, vi mangler?

Har du fået lyst til at være med til at levere spændende stof om autocampere, så hører vi gerne fra dig.

Du bedes sende et par linjer om dig selv til til Per Ræbild på per@aoac.dk

Per Ræbild
Per har flere års erfaring i at køre autocamper. Per er primært tovholder i fællesskabet. Per har en del viden omkring IT og andet teknik, og Per deler gerne ud af sine erfaringer, både når han er hjemme, og når han er på tur rundt i europa i autocamperen

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her