Denne beskrivelse skal ses som en slags generel indledning til en rejsebeskrivelse i to dele om en autocampertur i februar 2024 med Freelifer til Marokko. Du finder rejsebeskrivelserne på Alt om Autocamperen eller ved at bruge disse links: Marokko – Del 1 & Marokko – Del 2.
Hvorfor Marokko?
Jeg synes landet har så meget at byde på. Der er en fantastisk smuk og meget varieret natur. Der er et spændende hverdagsliv, som du kan komme helt tæt på, uden at der er andre turister. Du kan opleve en kultur, der er spændende og helt anderledes. Du oplever at møde venlige mennesker, der har lyst til at tale med dig. Nogle gange vil de også handle. Der er et dejligt klima, hvis du vælger det rigtige tidspunkt. Der er god plads – når ikke vi lige er i de største byer. Det er billigt.
Kort sagt er det simpelthen fascinerede at man 1 ½ times sejltur fra Europa kan opleve denne helt anderledes verden. Det bør man unde sig selv at prøve – det vil udvide ens horisont for ever.
Der er mange, der har stillet spørgsmål som:
- Er det sikkert at rejse i Marokko?
- Tør i at rejse i Marokko alene?
- Er der overhovedet ordentlige campingpladser?
- Kan man kommunikere med Marokkanerne?
Til det første spørgsmål vil jeg gerne sige, ja, det er sikkert. Efter 3 besøg i landet, de 2 i autocamper, vil jeg endda påstå, at det er mere sikkert at færdes i Marokko end i de mest turistede dele af både Spanien og Italien.
Det er imidlertid en udbredt opfattelse, at det nok er farligt at rejse i Marokko. Det kom også til udtryk på vores seneste tur til landet. Det var en grupperejse med 16 campere og da vi til introduktionsmødet, lige før vi skulle med færgen til Nordafrika, blev spurgt om begrundelsen for at vælge en grupperejse frem for at køre turen selv, sagde næsten alle i selskabet, at de ville føle sig utrygge ved at rejse alene. Efter få dage i landet og i endnu større grad ved rejsens afslutning, fortalte alle om hvor trygge, de havde været på hele turen. De fleste kunne sagtens finde på at tage dertil igen – alene.
ChatGPT kan fortælle om kriminalitet rettet mod turister. Jeg har udeladt ChatGPT’s bud på forholdsregler, men du kan jo selv stille spørgsmålet til ChatGPT
Herunder kan man se ChatGPT’s svar for henholdsvis Spanien, Italien og Marokko.
Mange husker nok historien om de 2 piger, der blev myrdet på en vandretur for nogle år siden og ja, det var en forfærdelig historie, men jeg husker tydeligt at der i den samme uge var et skoleskyderi i USA med >20 ofre. Det er selvfølgelig et tilfælde, men tilgængelige data understøtter at det er meget farligere at rejse i USA end at rejse i Marokko.
Om vi tør at rejse alene i Marokko – ja, det gør vi. Første gang vi besøgte landet var en grupperejse med fly. Vi var i landet i en uge, hvor vi rejste rundt mellem kongebyerne med bus. Den tur gav appetit på mere, så et par år senere besluttede vi at tage til Marokko i vores egen camper. Den gang var vi i landet i 2 uger, hvor vi kørte ca. 2500km helt på egen hånd.
På vores seneste tur til Marokko valgte vi en grupperejse med Freelifer. Det gjorde vi, fordi vi ofte har talt om, at det kunne være spændende at have nogle rejsefæller at dele oplevelserne med, men også fordi Freelifers program for turen lød meget spændende og gennemarbejdet.
Turen startede i Tarifa i Sydspanien og sluttede efter små 3000 km og 29 dage samme sted.
Marokko er et smukt, spændende og meget anderledes land at besøge, så det var nærliggende at tage dertil igen for at gense nogle områder og også besøge nye.
Er der så ordentlige campingpladser i Marokko?
Ja, det afhænger jo af hvordan man definerer ordentlig. Det er et stort land med langt mellem beboede områder og der er ikke nær den tæthed af campingpladser, som vi kender fra Europa. Pladserne er ofte små og standarden er lavere, end vi er vant til. Du skal ikke forvente fine baderum på alle pladser og det er ikke sikkert, at elnettet kan trække alle de tilsluttede vogne, men man kan for det meste tømme både gråt og sort og få vand (ikke drikkevand).
Vi var 16 vogne på tur og de pladser vi boede på, skulle have en vis størrelse, for at vi alle kunne være der. De havde alle det, vi skulle bruge. Nogle var lidt rustikke, men der var også pladser med pool og, mere almindeligt, restaurant. Campingpladserne er altså ikke i Europæisk standard, men de har det basale og så er de billige, som næsten alt andet i Marokko. 3 af vognene på turen var VW California, som jo har begrænsede muligheder mht. toilet og bad, men de var tilfredse med forholdene på pladserne.
På vores ”alene tur” boede vi også ved hoteller / herberger, som ofte har 2-3 pladser de gerne lejer ud til campere. På mange campingpladser er der billig tøjvaskeservice.
Du kan finde et væld af pladser i både Park4night og i CamperContact.
Om man kan kommunikere med Marokkanerne. Ja, især hvis man taler Fransk, som rigtig mange Marokkanere gør. Ellers klarer man sig med Engelsk, Tysk og Google Translate.
Vejskiltene kan være en udfordring. Her er teksten med hhv. Arabisk og Berber tegnsæt, men for det meste er der også skilte som vi kan læse og forstå.
Når man kommer til landet første gang, bliver man overrasket over hvor meget politi, man møder. Det er helt almindeligt, at der er stop-kontrol ved indkørslen til de fleste byer. Hastigheden nedsættes gradvist til nul – og de mener det. Kør kun videre, hvis du har haft øjenkontakt med betjenten og han har vinket dig videre. Der er mange fartkontroller med håndholdte scannere og det er ikke ualmindeligt at få en fartbøde eller to på turen. Der er tilsyneladende ikke faste takster, det svinger mellem 100 og 400 MAD (70-270 kr.)
Det ser ud til, at Politiet primært går efter landets egne borgere.
Nogle af vores rejsefæller havde mindre uheld undervejs og de kunne berette om den store venlighed og hjælpsomhed de blev mødt med fra lokalbefolkningen. Der var f.eks. nogle, der kom til at hænge på bagenden, så de ikke kunne komme fri. Ud af det ellers mennesketomme landskab dukkede der straks flere Marokkanere op og de hjalp på alle måder med at få bilen fri.
Marokko er et muslimsk land og det præger naturligvis oplevelserne. Jeg tror ikke, der var en eneste campingplads, hvor vi ikke kunne høre indkaldet til bøn fra Moskeen. Heldigvis er Marokkanerne meget moderate i deres tro og det er ikke nødvendigt for kvinder at tildække håret og begge køn kan gå i normalt Europæisk sommertøj de fleste steder.
Det er normalt at handle alle fornødenheder på de lokale markeder og du skal ikke snyde dig selv for at besøge dem. Det er en stor oplevelse. Vi købte ofte frugt og grøntsager på markederne, men vi foretrækker nu de moderne supermarkeder til de fleste indkøb – især kød. Der er to store kæder, det Franske Carrefour og det Marokkanske Marjane. Begge har for det meste alt, hvad man skal bruge – undtaget svinekød og alkoholiske drikke. Nogle af de større Carrefour butikker har dog en lille separat afdeling hvor man kan købe lokal øl og vin (billigt og ofte ok) og importerede drikke af alle slags (dyrt)
Vejnettet er heller ikke som i Vesteuropa, men tager man den med ro, går det fint alligevel. De få betalingsveje er fine.
Siden vi begyndte at køre autocamper, har vi været på mange ture af længere varighed og for mange af vores ture kan du finde rejsebeskrivelser i Alt om Autocamperen, hvor også denne beskrivelse ligger.
Fælles for vores ture hidtil har været, at vi har kørt alene og at det er ganske få danskere, vi har mødt på vores vej. Vi har ofte talt om, at det kunne være spændende at have nogen at dele oplevelserne med, så da vi første gang hørte om Freelifer, skyndte vi os at købe turen, som startede i Spanien 14.02.2024 og førte os rundt på en ca. 3000 km rundrejse gennem Marokko.
Det med at rejse i en gruppe, er altså nyt for os og det var også det, vi var mest spændte på ved turen, men vi fandt hurtigt ud af, at det var nogle dejlige rejsefæller, vi havde fået. Alle var positive og konstruktive og tog de uundgåelige bump på turen med godt humør.
Freelifer konceptet indebærer at man har frihed til at vælge både til og fra. Vi fik udleveret en helt fantastisk gennemarbejdet rejsemappe på > 100 sider med detaljerede oplysninger og GPS-koordinater til de udvalgte campingpladser og til seværdigheder undervejs. Man kunne følge beskrivelsen eller man kunne vælge sin egen rute og sine egne stop i løbet af dagen og så blot mødes med gruppen sidst på dagen. Det var naturligvis også frivilligt, om man ville deltage i de mange fælles udflugter og i de lejlighedsvise fællesspisninger på campingpladserne.
Der var enkelte, der i starten af turen aftalte at følges ad, men efter få dage tror jeg, de fleste var så trygge ved landet og trafikforholdene, at de valgte at køre alene. For os viste det sig at være det bedste fra 2 verdener:
- Letheden ved at alt er arrangeret – man kan bare læne sig tilbage og nyde turen.
- Friheden til at vælge sine oplevelser i sit eget tempo.
- Glæden ved at kunne dele oplevelserne med rejsefællerne.
Konklusionen på det hele er
Hvis man bare har en smule eventyrlyst i blodet og mod på at opleve en helt anden verden, end den vi møder i hverdagen – og ikke har noget imod lidt rustikke campingpladser – så er min anbefaling at Marokko kan blive dit næste rejsemål. Du kan vælge at rejse med en gruppe, som vi gjorde, men du kan også tage turen alene. Hvis du ved at læse dette har fået lyst til selv at tage turen, kan du få inspiration ved at læse de to rejsebeskrivelser fra vores tur: Marokko – del 1 & Marokko – del 2. eller du kan besøge Freelifers hjemmeside: https://freelifer.dk/
Galleri
