Vores rute rundt i Marokko
I del 1 af denne rejsebeskrivelse kørte vi fra Tanger i nord, via Chefchaouen og Fez til ørkenbyen Merzouga i Erg Chebbi.
I del 2 sættes kursen næsten stik vest mod først Marrakesh og derefter Atlanterhavet, som vi følger tilbage til Tanger.
Fra Merzouga til de fantastiske kløfter på sydsiden af Atlasbjergene
I hele området sydøst for Atlasbjergene, er der kun bevoksning og bebyggede områder i dalene, der leder vand ned fra bjergene. I dalene er der til gengæld en utrolig frodighed og jorden dyrkes alle de steder, hvor man kan lede vandet hen.
De oprindelige huse er bygget af en blanding af jord fra floddalen og halm eller fibre fra palmeblade. Det er naturligvis ikke særligt modstandsdygtigt mod vejrlig og jordskælv, så mange af de gamle huse forfalder.
I dag bygger man som alle andre steder med beton og stål, men desværre er det ikke nær så charmerende. På filmen herunder og på billederne ser man, hvordan de gamle huse næsten går i et med landskabet. udenfor oasen.
YouTube film fra en af kløfterne: Se film
Der er kun 85 km mellem to af de fantastisk flotte kløfter på sydsiden af Atlasbjergene. Fælles for kløfterne er, at det er urgammle smeltevandsfloder, der har eroderet klippegrunden væk og skabt de dale, som i århundreder har skabt grobund for, at mennesker kan leve der. I dalbundene dyrkes der på små jordlodder korn, majs, oliven, dadler, alskens grøntsager til husholdningen, mandler og roser til rosenolie.
Vores campingpladser i kløfterne ligger i op til 1700 m.o.h. Så der var koldt om natten – ned til 4-5 grader.
Videre til Ouarzazate
I Ouarzazate besøgte vi Atlas Studios, hvor kendte film og serier som Ben Hur, Kleopatra, Game of Thrones, Indiana Jones og mange andre er optaget. Igen boede vi på en campingplads med egen restaurant og efter nogle skønne Taginer begyndte personalet at synge i køkkenet. På opfordring kom de ind i restauranten. De havde ingen instrumenter, men de sang og dansede mens de trommede på alt, der kunne give lyd, fra kagedåser til plasticbøtter. Da restauranten var en af de få, hvor man også kunne købe vin, blev det en festlig aften. De fleste af restauranterne på campingpladserne, hvor man ikke sælger vin, accepterer at man tager sin egen med.
Lige udenfor Ouarzazate ligger en anden kendt lokation, Ait Ben Haddou, som er på Unescos verdensarvsliste. Jeg har desværre ikke gode billeder derfra, men prøv at se her: Ait Ben Haddou.
Over Marokkos højeste bjergpas til Marrakesh
Der findes en ny vej op over Atlasbjergene, men vi tog den gamle og meget spektakulære op over Tizi n´ Tichka passet i 2207 m.o.h. Vejen var stedvis skadet efter jordskælvet i september 2023, men absolut farbar. Trafik var der ikke meget af, så det var let at holde ind for at nyde de fantastiske udsigter.
Det er svært at tage gode billeder af noget så storslået, men prøv at se denne YouTube video. Tizi n’ Tichka passet. Hav tålmodighed med reklamerne.
Den fantastiske by Marrakesh
Vi boede på en dejlig campingplads lidt i udkanten af byen, i fred og ro. Pladsen havde alt, hvad man har behov for af bekvemmeligheder. Fine toiletforhold, Pool, restaurant osv. Her fik bilerne lov til at stå stille nogle dage, mens vi oplevede den utroligt spændende by på en guidet rundtur i bus, og, for nogles vedkommende på egen hånd med taxa. Marrakesh er en stor fascinerende smeltedigel af nye moderne bydele og den oldgamle labyrintiske Medina. Som i Fez’s medina er det umuligt ikke at fare vild, men kan altid forsøge at gå ligeud til man møder en af de mange ”Bab’s” (en Bab er en port til Medinaen.) Derfra kan man så tage en taxa.
Et helt særligt sted i byen er den store plads Djemaa El Fna (de dødes plads). Her er der et leben af folk det meste af døgnet. Det vrimler med handlende, slangetæmmere dansere og som et lille kuriosum er der endda en som handler med brugte gebisser. Du kan både købe hel og delproteser og du må gerne prøve før køb.
En af dagene i Marrakesh var en ”fridag” uden program. Den var vi nogle stykker, der udnyttede til at gå på kokkeskole for at lære at lave Taginer. På en af vores tidligere rejser til Marrakesh fik vi kendskab til en speciel restaurant, som hedder Amal. Det, der gjorde den speciel, var, at det var et non-profit sted, hvor man hjælper unge kvinder, der af den ene eller anden grund har fået en svær start på livet. De kommer igennem et forløb, hvor de lærer at lave mad i større portioner end i mors køkken, til internationale gæster. De lærer også at servere maden og at kommunikere med gæsterne. Projektet har været en stor succes og mange kvinder har fået nye muligheder i livet.
Lige inden turen her, hørte jeg at Amal nu også havde startet med at tilbyde korte kokkekurser for interesserede, så det skulle naturligvis prøves. Hvis du kommer til Marrakesh og får lyst til at spise på deres restaurant eller til at gå på kokkekursus, så kan du kigge her: Cooking class. (ikke vores selskab på billederne) og her: Amal hjemmeside.
I november 2023 var der et meget alvorligt jordskælv med epicenter syd for Marrakesh, ved byen Imlil, som ligger i et meget eftertragtet vandreområde i bjergene. Fra Imlil er der mange, der starter turen til landets højeste bjerg Teubkal. Det var i dette område 2 unge piger blev slået ihjel i 2018. Man pågreb de skyldige og de kom ikke fra byen. Alligevel ramte det de lokale hårdt og oveni det, kom så jordskælvet. Vi besøgte Imlil og spiste på en restaurant i byen for at understøtte de lokale og naturligvis for at se det smukke område.
Fra Marrakesh til Atlanterhavet
Turen blev en af de længste dagsetapper på hele rundrejsen. 280 km, meget af det på motorvej. Det er ellers meget begrænset, hvad vi har set til motorveje på turen hidtil, men nu er det på tide at slå både motorveje og betalingsveje til igen i Google maps. Det koster lidt at vælge motorvejen, men ikke meget. Retningen er sat mod Agadir, hvorfra vi drejer lidt mod nord til fiskerlandsbyen Taghazout, hvor vi boede på en campingplads med den mest fantastiske udsigt over Atlanten.
Videre langs kysten til Essaouira
Efter de sidste mange dages kørsel i det indre af landet, var det skønt at komme ud til havet og den frodighed havet giver langs kysten. Befolkningstætheden er større her, hvor der er fisk at fange i havet og hvor der er bedre muligheder for at dyrke jorden. På den 170 km lange tur op langs kysten kommer man gennem mange småbyer med et hektisk handelsliv. Der var marked i en af byerne, da vi kom forbi og det tiltrak handlende i store mængder. De kom kørende fra alle sider i deres æseltrukne vogne, læsset med varer til markedet.
Vi boede på en fin campingplads langt ude i naturen lidt udenfor Essaouira og herfra tog vi på udflugt med busser til den spændende by. Essaouira er en hyggelig gammel fisker/handelsby og i dag er den også en meget besøgt destination for rejsende fra hele verden.
Videre langs kysten til Oualidia
Oualidia var tidligere en søvnig fiskerlandsby, men nu om dage er byen en populær turistdestination, især for Marokkanere. Byen er kendt for at være landets Østershovedstad og der mange østersfarme i området. På havnen er der mange småboder, hvor man for små penge kan smage på havets frugter.
Nordpå til Mohammedia
På turen nordpå langs kysten, kørte vi i første omgang forbi Casablanca, som vi skulle besøge med bus dagen efter. I Casablanca besøgte vi en af verdens største moskeer Hassan II og på vejen til Afrikas største shopping mall kørte vi forbi Rick’s cafe, kendt fra filmen Casablanca.
Casablanca er med sine ca. 3,5 million Indbyggere Marokkos største by. Samtidig er den centrum for landets økonomi. Byen har 2 internationale lufthavne og en af landets vigtigste havne. Alt det sætter sit præg på byen, som nok der den Marokkanske by vi har besøgt, som mest ligner store byer i Europa. Efter min mening var højdepunktet Hasan II moskeen, som virkelig er storslået. Moskeen rummer 25.000 personer indenfor og 80.000 udenfor og fra toppen af den 60 etager høje minaret lyser en kraftig laser i retning af Mekka. Se gerne YouTubefilm fra Hassan II.
Vi fortsætter langs kysten til Asilah
Asilah er en hyggelig 3.500 år gammel fiskerby, som i dag er mere præget af kunstnere end af fiskere. Det er vores sidste hele dag i Marokko, så det var med at suge de sidste indryk til sig. På turen hertil kører man lige forbi den gamle kongeby Rabat, som er landets hovedstad. Vi har besøgt Rabat ved et tidligere besøg i landet, så denne gang sprang vi over for i stedet at nyde den dejlige stemning i Asilah.
Det sidste lille stykke vej frem til Tanger MED og færgen retur til Europa
Der er kun 85 km ad en fin motorvej tilbage af vores næsten 3000 km lange, skønne rundtur i Marokko. Vi kørte fra campingpladsen i god tid inden færgens afgang, for indcheckningsproceduren er omstændig og langvarig og alle køretøjer skal igennem en scanner.
Vi er mætte af indtryk og er begyndt at glæde os til et par stille dage i Sydspanien, hvor vi i ro og mag vil planlægge, hvilken vej vi vil køre hjemover. Vi besluttede os for at følge Portugals sydkyst så langt det er muligt og så køre nordpå gennem landet uden andre faste mål end Duorofloden, men det er en helt anden historie, som måske bliver skrevet en gang.
Mange hilsner og ønsker om god rejselyst.
Niels-Jørgen Jensen
