Nørre Nissum Håndbryg

Byrådet i Lemvig Kommune har den 29. maj 2024 givet Nørre Nissum Håndbryg tilladelse til at oprette en lille campingplads med 30 autocampere. HORESTA er imod planerne og mener, at de strider mod Planloven og Campingreglementet, især med hensyn til kystnære områder og placeringen af ferie- og fritidsanlæg. De påpeger også, at planlægningen ikke tager hensyn til turistpolitiske overvejelser og mener, at der ikke bør gives tilladelse til en mindre campingplads under 100 enheder på denne placering.

Fanø fiskesø

HORESTA Camping har arbejdet for at Fanø Kommune ikke skulle give dispensation til autocamperpladser ved Fanø Fiskesø. Efter juridisk indblanding fra HORESTA Camping besluttede byrådet at afvise dispensationen, hvilket glæder HORESTA Campings formand, da det kan bruges som argument mod campingpladser under 100 enheder.

HORESTA camping bestyrelse består af 3 personer

På HORESTA Campings hjemmeside kan man blandt andet læse, at bestyrelsen jf. vedtægterne skal bestå af en formand, en næstformand samt op til fem menige bestyrelsesmedlemmer og op til to bestyrelsessuppleanter. På hjemmesiden fremgår det, at bestyrelsen og sekretariatet kun består af tre personer. Dette kan undre, da bestyrelsen fremstår så decimeret. Kan det være en indikation på mistrivsel i bestyrelsen, eller er det et symptom på uenighed eller noget helt tredje?

Er HORESTA indsigelser en fordel for detailhandlen

Det kan ikke udelukkes, at den synergi, som flere autocampere i turistområder som f.eks. Nr. Nissum og Fanø Fiskesø skaber, genererer økonomi til detailhandlen. Man kan undre sig over HORESTA Campings indsigelser, når den mulige forøgelse i detailhandlen også gavner nogle af HORESTA’s medlemmer. Er der tale om en formand, der ikke ønsker flere muligheder for autocampersegmentet, og er missionen at ensrette autocamperovernatning til kun at måtte foregå på campingpladser? 

Antallet i HORESTA camping bestyrelse indikerer at der ikke er konsensus omkring linjen i missionerne og de indsigelser vi er vidende om. Disse indsigelser og modstand mod lokal udvikling er destruktiv i forhold til skabe noget nyt og skabe liv i mindre lokale samfund, og det er ikke i sync med formålet i HORESTA, så adfærden kan kun undre og man stiller sig ovennævnte spørgsmål. 

Se på muligheder fremfor begrænsninger

Udvikling er det samme som fremgang. Hvis lokale initiativer begrænses, opstår der stilstand og tilbagegang, hvilket ingen ønsker. Derfor anbefaler vi, at HORESTA Camping finder en ny vej og ser på muligheder, som kan gavne alle. Hvis HORESTA Camping mangler viden og forståelse for autocampersegmentets ønsker, adfærd og prioriteter, er der flere muligheder. Det mest oplagte er at indlede en dialog med nogle af de foreninger, der binder autocampersegmentet sammen. Det kunne for eksempel være ved at indlede dialog med AutoCamperRådet og/eller Danmarks Frie AutoCampere.

Meld dig ind i FaceBook gruppen autocampergruppen og læs John Ipsens indlæg om Horesta: Autocampergruppen

Jan Mattsson
Jan er pensioneret fra Forsvaret. Jan har tilegnet sig mange kompetencer, blandt andet via udstationeringer og udsendelser til forskellige verdensdele i forbindelse med jobbet hos forsvaret. Jan og hans kone Bente har selv autocamper. De har kørt autocamper i rigtig mange lande. Jan er tilknyttet Alt om Autocamperen som freelance skribent.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her