Langs Norges vestkyst til Lofoten og Senja, del 4 af 4

Niels-Jørgen Jensen

23. februar 2023

1328

Lad os starte med at kigge på ruten fra Senja til Tromsø.

Senja

En YouTube video, som viser det milde og vilde Senja: Link

Senja, som er Norges andenstørste ø, efter Svalbard, har et varieret landskab og er blevet kaldt et “Norge i miniature”. Vestsiden er præget af dramatiske bjerge, som går lige ned til havet, men også af idyllisk skærgård og flotte sandstrande. På indersiden er der frugtbar jord og et venligt landskab med bølgende bakker og birkeskov. Inde i dalene ligger hyggelige bygder og småbrug. Den nationale turistvej på Senja er 90 km lang og går fra Gryllefjord til Botnhamn.

Vi ankom til Gryllefjord hen på eftermiddagen og havde egentlig udset os byen Torsken, lidt udenfor Gryllefjord, som overnatningssted. Der var dog ingen egnede steder til friparkering, så vi fortsatte til et lukket Troldemuseum, med en fin camperplads. Dagen efter kørte vi retur til Gryllefjord, hvor fandt en fin lille naturplads lige udenfor byen. Vi blev der dagen igennem, og natten med, og fik en dejlig frokost med stegte torsketunger, på Skreien Spiseri. På disse kanter er det helt almindeligt med børnearbejde. Det er nemlig børnene, der skærer torsketungerne ud af hovederne. De bliver betalt pr. tunge og de kan tjene rigtigt godt ved det. Tungerne er en delikatesse – de har en tekstur lidt som kyllingebryst, men smager af fisk.

Vi fulgte den nationale turistvej forbi Melfjordsvær, med flotte sandstrande, frem til Bergsbotn, hvor man har anlagt endnu en flot rasteplads med udsigtsplatform, som også vises i filmen om Senja.

Længere fremme, ved Ersfjord ligger Tungenesset. Her finder man igen en flot rasteplads med kunstfærdig gangbro til udsigten til bjergkæden Oksan, også kaldet Djævelens Gebis (se det første billede i denne beskrivelse).

På den lille ø Husøy, lavede Norsk TV2 et forsøg i 2009. De sendte alle øens kvinder på en 10 dages betalt ferie på Malta. Imens måtte mændene passe hus, børn og arbejde. Det var vist en ret populær dokumentar med gode seertal, så det fik den lille ensomt beliggende ø sat på landkortet.

I dag er der en dæmning, man kan køre over og øen er bestemt et besøg værd. Der er en AC-plads lige ved dæmningen. Vi boede der ikke, men kørte i stedet langt op i fjeldet til en naturplads, hvor vi havde planlagt at overnatte. Det blev nu ikke til noget, for da vi steg ud af bilen, blev vi overfaldet af tusinder af hestebremser. I stedet fandt vi en dejlig naturplads ned til en fjord. Nu tænker du måske myggeplage – men nej, vi så stort set ikke myg på turen.

Herfra gik det videre mod Tromsø af småveje. Vi havde fået en ”Gul advarsel” om en fejl på bilen og med mere end 2000 km hjem, måtte vi lige en tur ind forbi Fiat i Tromsø. Det viste sig at være en sensor i udstødningen, der var gået, men den var ikke på lager. Heldigvis var det ikke noget problem at køre videre og så få den skiftet, når vi var hjemme igen.

Vi trængte til at få vasket tøj, så vi valgte at checke ind på Tromsø Lodge og Camping, og ikke på den mere centralt beliggende AC-plads i byen. Pladsen var overfyldt, så vi fik en kedelig grusplads, hvor halvdelen af arealet var en kæmpe vandpyt. Vi fravalgte både el og bad, men kom alligevel af med 700 NOK for 2 nætter!! Vi fik dog både vasket, tømt, fyldt og set Tromsø.

Bortset fra det, er Tromsø en spændende by, med ca. 70.000 indbyggere. En del af byen ligger på en ø og er forbundet med fastlandet med flere broer. Byen har et flot og hyggeligt mix af gamle oprindelige træhuse og ny sprælsk arkitektur. Et af vartegnene for byen er Ishavskatedralen, men også flere museer, er et besøg værd.

Der er en svævebane fra byen og højt op i fjeldet og med en fantastisk udsigt. Mange tager den op og går tilbage, men det fravalgte vi, da toppen var væk i en regnsky.

Til gengæld besøgte vi Norges største værtshus, Ølhallen på Norges nordligst beliggende Bryghus, Mack. Bryggeriets ølkælder er fra 1928 og der er 72 typer fadøl at vælge imellem. Man kan altså drikke godt i Tromsø, men også maden gør de meget ud af. Restauranternes menu er præget af arktiske retter som fisk, kongekrabber, hval, elsdyr og rensdyr. Vi fik en rensdyrburger med brunost og tyttebærsylt. Det var godt.

Det var nu blevet tid til at vende snuden hjemover igen. Vi besluttede at køre ad en mere direkte rute tilbage til Kristiansand og også med lidt længere dagsetaper. Derfor vil der være færre detaljer i resten af rejsebeskrivelsen.

Ruten fra Tromsø til Kristiansand: Tromsø – Kristiansand

Det blev til et par lange køredage, forbi Narvik og til Arctic Circle Center , hvor vi overnattede i et gevaldigt tordenvejr.

Herfra videre til Mo i Rana, som vidst er en fin by, men på det nærmeste uddød sådan en søndag middag hvor vi kom forbi. Jeg havde læst om en fjeld-top-tur i Mosjøen, så der fortsatte vi til. Topturen ad Helgelandstrappen, som den kaldes går op på toppen af det 818m høje fjeld ved Mosjøen. Der er 3000 høje stentrin, lavet af Sherpaer fra Himalaya. En hård tur, ikke mindst nedad, men sikke en udsigt 360 grader rundt. Især udsigten mod nordvest var betagende, for der kunne jeg se helt op til bjergkæden de 7 søstre, som vi kørte tæt forbi på vejen nordover.

De 7 Søstre set fra toppen af Helgelandstrappen

Med ømme ben gik det videre ned over Dovrefjeld, Rondane og Guldbrandsdalen til Lom i Jotunheimens nationalpark. I Lom ligger Norges ældste stavkirke fra 1100-tallet. Det er et imponerende håndværk, der har skabt disse kirker og vi blev mindet om tilsvarende flotte trækirker, som vi så mange af i det sydlige Polen for et par år siden.

Fra Lom gik turen videre til Flåm, gennem Norges længste tunnel på 24,5 km og op over Hardangervidda til den lille kystby Sand. I Sand kan man bo fint på kajen og fange masser af makreller.

En lokal fortalte at der 80m fra kajen er 200m dybt, så sørg for masser af snøre på fiskehjulet.

Herfra kørte vi til Egersund og langs sydkysten til Norges sydligste punkt, Lindenes fyr og videre til Kristiansand, hvor vi tog en sidste overnatning der, hvor vi startede turen i Norge, – ved frivillighuset.

Jeg håber, at du har nydt at være med på turen og at det har givet dig inspiration til din egen tur til Nordnorge. Vores tur varede 6 uger. Vi kørte 6500km og sejlede med 19 færger. Turen kostede i alt ca. 30.000 dkr. Heraf 6.000 dkr. til diesel, ca. 1.000 dkr. til overnatninger og ca. 5.000 dkr til færger. Langt de fleste overnatninger var gratis og langt de fleste færger var med 50% rabat via ”Autopas for ferje”.