Så nåede vi, efter 3-4 uger i skønne Sydengland og Wales, til Irland. Vi havde valgt færgeruten Fishguard – Rosslare, men der er flere andre muligheder. Rosslare er i den sydlige ende af østkysten og når man kører af færgen, er det første spørgsmål, der melder sig, om man skal køre den ene eller den anden vej rundt på øen. Det afhænger naturligvis af, hvad man vil opleve og hvor lang tid man har til rådighed. Vi havde 3 uger til Irland og vi havde på forhånd besluttet, at vi primært ville bruge tiden langs den 2.500 km lange, flotte vestkystrute. Link til: Wild Atlantic Way, suppleret med besøg i udvalgte byer, vi kom forbi på ruten. Vi kørte i alt 2.400 km i Irland.
Vi havde rigtig meget glæde af denne: Wild Atlantic Way – bog. Fortællingen i bogen tager udgangspunkt i, at man kører med uret rundt og ikke mod uret, som vi gjorde. Det vidste vi ikke noget om, før vi købte bogen i Dublin. Det betød så bare, at vi måtte læse afsnittene bagfra.
Det er en omfattende tur I skal med på denne gang, så for at I kan følge med i hvor vi er, har jeg valgt at indlede hvert afsnit med et Googlekort.
Lad os starte turen.
Rosslare – Londonderry
Link til Google maps: Rosslare – Londonderry
Vi ankom til Rosslare sidst på eftermiddagen og satte kursen nordpå mod Dublin. Vi valgte en rute langs kysten og fandt en fin lille farmcamping i Arclow.
Veludhvilede og med hhv. fyldte og tømte tanke, kørte vi derefter til Dublin. Det er ikke let at finde gode overnatningssteder tæt på Dublin, men vi havde sat kursen efter en p-plads i Irishtown bydelen, som er i cykelafstand fra centrum. En del trafikstøj, men ellers OK.
Cyklerne kom af bilen og eftermiddagen brugte vi på at gå rundt i den gamle bydel, specielt det meget populære Temple Bar område. Vi skulle da også lige ind på Temple Bar og have lidt mad, en Pint of Guinness og lytte til noget godt Irsk folkemusik. Sådan skulle det ikke gå, der var stuvende fuldt på sådan en onsdag eftermiddag, men sikke en stemning.
Vi fandt et sted med bedre plads i nærheden, hvor vi kunne nyde en god Fishchowder (fyldig fiskesuppe) og en Pint. Desværre uden musik.
Dagen efter cyklede vi direkte til Guinness Storehouse, i den vestlige del af byen, så vi var der, da de åbnede. Kommer man senere, er det en god ide at købe billetter online, så du er sikker på at komme ind. Guinness besøgscenter er i hele 7 etager og placeret i de gamle fabriksbygninger og er, med god grund, meget populær. Det må man ikke gå glip af, når man er i Dublin.
Der er rigtigt meget at se i Dublin, men da vi ikke rigtig er storbymennesker, får vi hurtigt nok af det hektiske liv. Vi var dog lige inde at se Trinity College med det flotte gamle bibliotek og nationalklenodiet The book of Kells, inden vi kørte retur til Irishtown og bilen, langs Dublins moderne havnefront.
Vi kørte videre nordpå og ind i Nordirland til den lille landsby Slane, hvor vi fandt en lille og ringe farmcamping til 20 €. Den var ikke pengene værd, men der var ingen alternativer i nærheden. Næste dag gik turen videre til naturfænomenet Giants Causeway. Sagnet bag navnet kan du se i denne lille animation. Link til: Sagnet om Giants Causeway.
Det er en stor turistattraktion og der er et stort besøgscenter Giants Causeway visitor center, med tilhørende p-plads (hvor man ikke må overnatte). Efter besøget her og en god vandretur langs den specielle kyststrækning, var det på tide at finde et overnatningssted. I byen Bushmills (ja – det er den med Whiskey’en af samme navn) er der flere fine og billige / gratis p-pladser, centralt i byen. Vi slog os ned på en lille p-plads, lige ned til river Bush, som i øvrigt er kendt for sit gode fiskevand (Laks).
Destilleriet var ikke åbent for besøgende i weekenden, så det gik vi desværre glip af. Det var et par regnfulde dage under vores besøg, så billederne blev ikke så gode.) Brug linkene ovenfor for at få et bedre indtryk af det fantastiske landskab.
Vi fortsatte fra Bushmills til den Nordirske by Londonderry, eller Derry som Irerne kalder byen. En lidt slidt by med en meget velbevaret gammel bymur, som man kan gå på og se det meste af byen fra. Vi besøgte byen ældste protestantiske kirke St. Colum’s Cathedral og rådhuset (Guild hall)
I 1972 under en demonstration blev 13 personer dræbt og mange sårede af den engelske hær under det, man efterfølgende kaldte The Bloody Sunday. Der blev lavet en undersøgelse og The Guild hall husede processen i ca. 5 år. Der gik 10 år før konklusionen kom i 2010. Hæren havde skudt uden varsel på ubevæbnede demonstranter.
I 2010 byggede man Peace Bridge. Men uenighederne ulmer vist stadig. Så forlod vi Nordirland og gik igen over fra £ til € og fra miles til km. Der var ingen grænsekontrol, det troede vi faktisk, der ville være efter Brexit, men nej.
Overnatningssteder på denne del af ruten:
Link til: Moneylands farm
Link til: Plads i Dublin
Link til: P-plads i Bushmills
Londonderry – Bunglass Point
Link til Google Maps: Londonderry – Bunglass Point
IDerry starter eller slutter Wild Atlantic Way. Rutens 2.500 km er fantastisk godt skiltet med hundrede, måske tusinde vis af skilte som dem, der er vist herunder. I vores Irlandskort er WAW desuden tydeligt markeret, så ruten er meget let at følge.
Vi fulgte ruten gennem først ret milde kystlandskaber og fandt fricamping ved en strand ved Polland Bay.
Ved Bunglass Point ligger Irlands højeste kystklipper med næsten lodret fald fra 600 m til havet. Stedet kaldes Slieve League, eller på Irsk Sliabh Liag. Vi boede på en ny og ret enkelt udstyret campingplads, lige ved Slieve League besøgscenter. Derfra går der shuttlebusser ud til klippen, og derfra hvor busserne stopper er der ca. 2,5 km gåtur til udsigtspunktet. Vi tog nu cyklerne derud og med 25-30 % stigning nogle steder, kom de og vi på arbejde.
Fra udsigtspunktet udgår en vandrerute op på klippen, hvorfra udsigterne bliver endnu mere fantastiske. Link til: Sliabh Liag, YouTube. Fortsætter man ad vandreruten kommer man til one-man’s pass. Så langt nåede vi nu ikke, for det har vi slet ikke nerver til. Jeg kan dårligt nok se denne film uden at blive svimmel. Link til: One Man’s Pass
Overnatningssteder på denne del af ruten:
Link til: Polland Bay
Link til: Sliabh Liag camping
Bunglass Point – Westport
Link til Google maps: Bunglass Point – Westport
På mange måder minder den Irske vestkyst om vestlandet i Norge, med de mange dybe fjorde, kantet af høje klipper og med nye, imponerende udsigter hele tiden. Vi fortsatte langs Donegal Bay, ad Wild Atlantic Way, til Donegal og videre, på den anden side af bugten, til Ballina, hvor vi kunne bo på en p-plads i udkanten af byen og lige ned til en anden af Irlands bedste laksefloder, River Moy. Derfra gik turen videre til den lille fiskerby Belmullet, hvor vi boede gratis på den lille havns p-plads.
På byens turistbureau spurgte, vi om der den aften, mon var et sted med traditionel Irsk folkemusik. Det var der på én af byens pubber og så var der i byens medborgerhus en Ceilidh, som vi var meget velkomne til at deltage i. En Ceilidh er en slags lokal, social sammenkomst, hvor man mødes for at spille, danse, synge eller fortælle historier. Ofte foregår det i private hjem.
Vi har, for mange år siden, deltaget i en Ceilidh i Scotland og det var en stor oplevelse, så det skulle vi naturligvis prøve igen. Det blev også denne gang en dejlig aften med lokale musikere. Der var 3 faste musikere, der spillede guitar, harmonika, concertina og violin. Undervejs gav et par drenge et par numre på harmonika, en lille pige gav et nummer på fløjte, en ung pige lånte en violin og spillede med på nogle numre og en gammel dame sang en gammel vise uden musikledsagelse. Hvis man selv spiller et instrument, er man meget velkommen til at give et nummer eller spille med. Vi gav 10€ / person for aftenens underholdning. Link til: Eksempel på Ceilidh musik
Mens vi boede i Belmullet kørte vi bl.a. Ud til Erris Head loop walk, som en af deltagerne på aftenens Ceilidh havde anbefalet. Dejlig cirkulær vandrerute i flot natur på Erris head.
Overnatningssteder på denne del af ruten:
Linkt til: Ballina
Link til: Belmullet
Westport – Galway
Link til Google maps: Westport – Galway
På de næste dages tur sydpå, fortsatte naturscenerierne og vi kunne endnu engang undre os over, at man bosætter sig så langt fra alle andre, i små landsbyer, men også midt i naturen, mutters alene og med flere kilometer til nærmeste nabo. Kan godt forstå behovet for at deltage i en Ceilidh i ny og næ.
Vi havde udset os en campingplads i Clifden, men da vi ankom en torsdag eftermiddag kunne vi ikke få plads, da alt var reserveret fra fredag. Vi kunne ikke få lov til at tømme/fylde på pladsen, heller ikke mod betaling, men vi blev, af campingpladsen henvist til at vi kunne tømme gråvand og få frisk vand ved byens rutebilstation. På samme sted kunne man tømme potten på det offentlige toilet. Derfor kunne vi fint klare os uden faciliteter på en fantastisk udsigtsplads Driving the Sky Road YouTube. Vi overnattede i fred og ro på p-pladsen ved 2:0 i filmen.
Herfra sprang vi over store dele af WAW, som bugter sig ud langs kysten på flere halvøer og nåede hen på eftermiddagen til Galway, som er en af Irlands fineste byer og som har en stor tradition for musik. Vi fandt en p-plads på havnen, 200m fra gågaden og med den som udgangspunkt, udforskede vi den spændende by.
Overnatningssteder på denne del af ruten:
Link til: Clifden, Sky Road
Link til: Galway
Egentlig var det planen, at turen i Irland, skulle være den 4 og sidste del i serien, men der var bare så mange oplevelser at sidetallet voksede så meget, at jeg besluttede at dele Irland op i 2 dele. I 5 og sidste afsnit af rejsebeskrivelsen kan du læse om resten af vores tur i Irland og retur til Danmark via Oxford – og lidt om hvad det hele har kostet.
Venlig hilsen og god rejselyst
Niels-Jørgen Jensen
