Lad os starte med et overblik over ruten fra Salisbury til Land´s End, link til: Google kort
Første del af denne beretning sluttede i Salisbury med det hyggelige bymiljø og den flotte katedral. Herfra gik turen nordpå til Old Sarum og det mystiske Stonehenge.
Der er egentlig ikke så meget at se på Old Sarum, men det ligger på vejen til Stonehenge og så er det på en måde forløberen for det nuværende Salisbury, da katedralen i Salisbury blev bygget fordi den i Old Sarum var blevet for lille. I Old Sarum er der kun ruiner tilbage, men udsigten er flot.
En urgammel historie
Nok er Old Sarum, med sin oprindelse tilbage til vikingetiden, gammel, men det er jo ingenting sammenlignet med Stonehenge, der går næsten 4000 år længere tilbage, til ca. 3100 år før vores tidsregning. Jeg vil ikke skrive en masse historie her, men blot nævne, at det, med rette, er en stor attraktion på disse kanter. Du kan læse meget mere om det her, hvis du har lyst. Link til: Stonehenge.
Vi valgte at købe et års medlemskab af English Heritage, som er ret dyrt, men til gengæld giver adgang til rigtigt mange (og ret dyre) seværdigheder. Andre seværdigheder hører under National Trust, hvor man også kan købe medlemskab, hvis man tror man vil se mange af deres seværdigheder.
Ned til sydkysten igen
Det gode vejr fortsatte, så vi ville ned til den flotte kyst igen, men efter at have brugt det halve af dagen på Stonehenge, ville det blive for lang en tur. For første, men bestemt ikke sidste gang på turen, fandt vi det, man herovre kalder et ”Pub-stopover” – altså en gratis overnatning ved en pub, mod at man spiser et måltid eller i det mindste får et par drinks i pubben. Jeg skrev om konceptet i del 1, men i al sin enkelhed virker det som Danske Pintrip. Her hedder det bare Britstops. Vi har nu ikke købt Britstops, men det var de ligeglade med her i The Langton Arms i Tarrant Monkton, Dorset.
Da campingpladser ofte er meget dyre her, giver det rigtig god mening at ”bytte” en overnatning med et måltid. Link til: The Langton Arms
Efter en rolig nat ved den hyggelige pub i Tarrant Monkton, blev kursen sat mod en farmcamping, lige udenfor badebyen Swanage. Link til: Acton field camp site. Fra denne helt simple campingplads var der en fantastisk udsigt til Isle Of Wright og den blev vores base et par dage. Tiden blev brugt på en vandretur på en lille del af den 690 km lange South Coast Path og på cykelture i området, bl.a. til byen Corfe Castle med sin borg.
Med Stonehenge var vi langt tilbage i tiden, men her på Jurassic Coast, som kyststrækningen kaldes, kommer man endnu nogle millioner år tilbage, f.eks. i form af forstenede dinosaurspor tæt på campingpladsen.
.. og så endnu en gang ind i landet, til Dartmoor
Dog først sydpå til halvøen Portland, som er meget speciel med strande, udvinding af kalk, der bruges til cementfremstilling, og med meget stejle gader. Et lidt barsk sted at bo må det være – i hvert fald ude på øens yderste punkt, på klippen højt over havet.
Via kystruten kom vi igennem mange små hyggelige byer som f.eks. Abbotsbury inden vi nåede til Seaton, hvor vi overnattede på en vejsideparkering på havnefronten. Dagen efter kørte vi igennem Dartmoor, som er en smuk, stor og højtbeliggende hedeagtig naturnationalpark med få veje. Her går de kendte Dartmoor heste og en masse får og kreaturer frit omkring. Dartmoor er også kendt for Sherlock Holmes Baskervilles hund og berygtet for det meget omskiftelige klima, der kan være på heden, som ligger i 4-500m højde over havet. Vi fik det at føle under vores overnatning i Princetown, som ligger midt i Dartmoor. Om aftenen og natten faldt temperaturen drastisk og det væltede ned med regn, men næste morgen kunne vi gå tur i det fineste vejr. Al overnatning i naturparken er forbudt, så vi besluttede at tage endnu en pub-stopover, denne gang i Princetown, på Prince of Wales Inn. Dvs. vi boede nu ikke på pubbens p-plads, som var fyldt op, men på en offentlig lige bag pubben. Vi nød et dejligt måltid i den hyggelige pub. Link til: Prince Of Wales Inn
Derefter kørte vi ned til kysten igen, til en helt basic, men ok farmcamping ved den lille kystby Gorran Haven. Link til: Trelispen Camping
Vi cyklede en tur ad smalle veje med 20% stigninger til nabobyen Mevagissey. Den havde GPS’en ledt os igennem dagen før og det var en lidt nervepirrende oplevelse pga. de meget smalle krogede gader. Men en fin og hyggelig by er det, og masser af folk nyder ”fish and chips” og andet seafood direkte på kajen. Der er fantastik smukke vandreruter ad South West Coast Path herfra.
Undervejs til Land´s end
Herfra gik turen videre mod St. Micaels Mount, med et besøg undervejs, på Pendennis Castle ved Fallmouth. Fra Pendennis Castle er der en fantastisk udsigt ind over indsejlingen til Fallmouth. Det er et af mange English Heritage steder, hvor der er frivillige guider der fortæller om stedets historie.
St. Michaels Mount er en tidevands-ø med en ebbevej, 360 m fra kysten. På øen ligger et tidligere kloster og pilgrimssted fra 11-1200-tallet, senere omdannet til en privat borg og nu delvist ejet af National Trust. Vi gik ad ebbevejen derover og besøgte det meget spændende sted, hvor ejerfamilien stadig bor, men måtte sejles retur da det var blevet højvande i mellemtiden. Vi boede ved byen Marazion, lige overfor øen. Link til: Dove Meadows Touring Caravan park
Det oprindelige kloster på øen var ejet og blev opført af Benediktinerne fra Mont Saint- Michel i Normandiet. De to steder minder også meget om hinanden, dog er St Michals Mount meget mindre, men også meget mindre turistet. Handlingen i bogen ”Det lille bageri på strandpromenaden”, foregår her på øen.
Vi kørte videre mod Land’s End, som egentlig ikke er noget særligt, måske fordi det er kommercialiseret så meget, som det er (man skal betale for at komme ind på området), men når nu man er her, skal man da lige derud, hvor man ikke kan komme længere.
Undervejs derud og kun få kilometer fra Land´s end, besøgte vi et friluftsteater ”Minac open air Theater”, Minac, som er hugget ud i klipperne ned til Nordatlanten og den lille hyggelige havneby Mousehole (udtales mousell)
At rejse er at leve, sagde HC Andersen. Det er jeg helt enig i, men at rejse er også at smage. Smage på det man spiser og drikker, der hvor man er.
Det prøver vi altid at gøre, når vi er på tur og det har vi også gjort på turen på tværs af Sydengland. Jeg har smagt på masser af lokale Ales, Marianne har smagt på Ciders og vi har begge prøvet Cornish Pasties, som er lækre pies med kød, ost og grøntsager. Vi har spist masser af lokalt lammekød, stegt på vores lille grill, og sidst og ikke mindst, har vi smagt på oste – helst de lokale, der hvor vi er.
I Mousehole, var der en lille butik, der handlede med oste fra Cornwall, bl.a. denne her: Cornish Yarg. Undskyld – der blev det vist lidt nørdet, men oste er, i min optik, lige så interessante som vin.
Land´s end er også lig enden på denne historie. Herfra går turen videre langs Cornwall’s, Devon´s og Somerset´s kyster til Bath og gennem det sydlige Wales til færgen i Fishguard, hvorfra vi skal med færgen til Irland; men det må I vente med at høre om til 3. del af rejseberetningen.
Venlig hilsen og god rejselyst
Niels-Jørgen Jensen
