Som opfølgning på tidligere års kæmpe succes inviterer vi sammen med Asaa Havn autocamperfolket til en festlig begivenhed på havnen. I 2022 bliver der plads til 90 autocampere og 200 personer i alt. Lørdag aften står den på Helstegt pattegris, live orkester og dans i den Røde Hal.

Anja Robanke kommer og holder et billedligt foredrag hvor man får et unikt indblik i Anjas minimalistiske liv og den meget anderledes hverdag, hun lever, efter at have opsagt sin bolig, solgt sin bil og solgt alle de ejendele, der ikke var plads til i Anjas autocamper.

Alle, som ønsker at deltage, bør overveje hurtig tilmelding, da der er et begrænset antal pladser tilbage.

Autocamperweekend med stor fest og god mad for kun 300,00 kr. pr. person

Autocamperweekenden starter fredag eftermiddag, hvor du kan ankomme fra kl. 14:00.

Fredag den 9. september

Kl. 16:00 fredag eftermiddag indleder vi med gratis kaffe og kage i ”den røde hal”. Traditionen tro byder Gerå Engvejens Gadeorkester velkommen med lidt underholdning. 

Kl. 18:30 fredag er der fællesspisning i ”den røde hal”. Her kan du selv medbringe din mad og drikkevarer. Hvis du gerne vil slippe for at lave mad selv, kan du tilkøbe mad til fredag aften. Menuen er svinekam stegt som vildt med waldorfsalat sovs, kartofler, asier og brunede kartofler. Prisen for mad fredag aften er 130,00 kr. pr. person.

Lørdag den 10. september 

Kl. 09:00 Gratis rundstykker i ”den røde hal”. 

Kl. 10.00 Asaa Havnemuseum åbner, Asaa Vinterbaderklub byder samtidig på en kold dukkert med mulighed for saunaophold.

Kl. 13:00 Foredrag og billedshow med Anja Robanke. Work and Travel, farvel til hamsterhjulet

Kl. 18:30 Lørdag serverer Asaa Havn en lækker middag. Årets menu er helstegt pattegris med flødekartofler, smørstegte kartofler, årstidens salat med dressing og flutes.

Efterfølgende er der musik og dans. Musikken leveres af det lokale band, Det Bette Danseband, som spiller frem til kl. 01:00.

Søndag den 11. september

Kl. 09:00 søndag er der rundstykker i ”den røde hal”.

Kl. 10:30 afholdes der i den røde hal Gudstjeneste v/sognepræst Jeanette Nymann Geller, og herefter siger vi farvel og tak for denne gang.

Du får hele arrangementet inkl. overnatning på havnen for kun 300,00 kr. pr. person. (+ eventuelt tilkøb af mad fredag aften som nævnt ovenfor)

Foredrag og billedshow ved Anja Robanke – Work and Travel, farvel til hamsterhjulet

I dette billedlige foredrag giver Anja Robanke en unik indsigt i sit minimalistiske liv og den meget anderledes hverdag, hun lever, efter at have opsagt sin bolig, solgt sin bil og solgt alle de ejendele, der ikke var plads til i Anjas autocamper.

Foredraget giver svar på mange af de spørgsmål, der helt naturligt melder sig, når deltagerne forestiller sig, at det er dem selv, der rejser alene ud i verden på fire hjul.  Er du aldrig bange? Føler du dig ikke ensom? Har du en plan for, hvor du skal hen? Er livet på landevejen udelukkende lyserødt, eller melder hamsterhjulet sig også, selvom du sidder i solen på en bjergtop og ikke skal møde fysisk op på arbejde mandag morgen?

Anja tager os med på eventyr, og hele foredraget er suppleres med billeder og videoklip. Hvis du ikke allerede kender Anja, kan du læse mere her: https://anja.robanke.dk/

Der er gratis kaffe og kage og øl og vand under eventen. Pris for foredraget er kr. 50,00 pr. person. (Beløbet dækker udelukkende honorar)

Eventdeltagere får en rabatkupon på kr. 300,00

Alt om Autocamperen ønsker Asaa Havn held og lykke med træffet, og for at gøre det endnu mere attraktivt at deltage, har vi i lighed med sidste år, besluttet at Alt om Autocamperen giver alle deltagere til ovennævnte foredrag en rabatkupon på kr. 300,00 svarende til deltagergebyret for træffet.

Rabatkuponen gælder i op til 6 måneder efter træffet. Den kan benyttes til at opnå rabat på køb af et eller flere produkter på Alt om Autocamperens webshop til en samlet værdi af minimum kr. 1.699,00

Rabatkuponen er personlig og kan ikke overdrages tredjemand.

Praktiske info

Der er ikke strøm ved alle pladser, men ved fælles hjælp finder vi løsninger, så alle, der har behov for det, kan få strøm. Det er en god ide, hvis du kan medbringe det/den længste kabel/kabeltromle, du har.

Tilmelding og betaling – klik her   


Stemningsvideo fra træffet i September 2021:


Per Ræbild
Per har flere års erfaring i at køre autocamper. Per er primært tovholder i fællesskabet. Per har en del viden omkring IT og andet teknik, og Per deler gerne ud af sine erfaringer, både når han er hjemme, og når han er på tur rundt i europa i autocamperen

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her