I 1815 – nærmere bestemt 1.marts 1815 gik den berømte hærfører Napoleon Bonaparte og hans 1200 mand store hær i land i en lille by tæt ved Cannes på den franske middelhavskyst. Herfra tog han turen mod Paris, fordi han ville generobre tronen. Turen forgik primært til fods, så mon ikke Napoleon også havde lidt tid til at nyde de fantastiske landskaber og de mange små, charmerende byer i Provence?
I dag er det muligt at følge den franske hovedvej N85, som følger den rute, Napoleon fulgte i 1815. På turen er der mange muligheder for at opleve forskellige seværdigheder, mindesmærker, statuer og meget andet historisk, som giver et indblik i den farefulde færd.
Vi brugte i sommeren 2016 nogle måneder af vores liv på at følge i Napoleons fodspor
Vi brugte i sommeren 2016 nogle måneder af vores liv på at følge i Napoleons fodspor. Eller det vil sige – vi gjorde ikke helt som Napoleon – vi tog nemlig turen den modsatte vej, og kørte nordfra ned mod Middelhavet. Men det blev turen bestemt ikke ringere af. Vores tur blev en fantastisk rejse med mange gode oplevelser, fantastisk natur, sjove mennesker, afslapning og ikke mindst en tur vi sagtens kunne finde på at tage igen. Turen kan sagtens køres på kortere tid, men da vi havde muligheder for at bruge et par måneder, var vi ikke i tvivl om, at det var det, vi ville gøre.
Læs nærmere om vores tur ad Napoleonsruten herunder. Dette afsnit er fra vores ophold i byen Castellane og flere afsnit om nogle af vores andre stop følger løbende hen over de næste uger.
Søndag 19. juni 2016
Vi ankom til byen Castellane hen på aftenen og her var både koldt, mørkt og vådt. Vi fandt pladsen, og så vi gik vi ellers i seng, og håbede på bedre vejr i morgen.
Mandag 20. juni 2016
Og bedre vejr det fik vi. Og en morgenløbetur helt op til kirken Notre Dame du Rock på klippen 903MOH. Byens centrum var en gang placeret helt heroppe, men det er forståeligt, at man i 1100-tallet valgte at flytte byen længere ned i dalen. Der er både stejlt og langt op men fantastisk smukt, det er der slet ingen tvivl om. Sikke en morgentur! Mens den ene af os løb, havde den anden været omkring det lokale marked efter frisk brød, forskellige lokale pølser og honning. Så nu var det også muligt at få serveret morgenmad. Det blev en dag med lidt arbejde, og ikke mindst opdatering af denne lille ”dagbog”. Derudover fik vi vasket en del tøj, og heldigvis var det nemt at få det tørret på den lille græsplæne, vi havde lige bag camperen. Her sad vi også og nød solen og varmen, og fik fornemmelsen af rigtigt at være på sommerferie.
Senere på dagen gik vi en tur gennem den smukke gamle bydel, som bød på hyggelige og nostalgiske middelalderhuse, farverige skodder, lokalt marked, små torve med vandposter og så videre. Vi nød en is og en kop kaffe på en af de små lokale caféer, og eller slentrede vi bare rundt i byen, og nød det pivilegie vi har, at vi kan opleve og arbejde, mens vi er på tur rundt i Europa. Livet bliver ikke meget bedre end vi oplever det på en dag som i dag.
Livet bliver ikke meget bedre end vi oplever det på en dag som i dag
Sidst på eftermiddagen besluttede vi, at vi ville gå turen op til toppen af klippen og besøge den lille kirke Notre Dame sur Rock sammen. Jeg havde jo taget turen en gang fra morgenen af, men det ville være ærgerligt, hvis Per ikke også fik set både kirken og ikke mindst den helt fantastiske udsigt, som turen byder på. Og heldigvis så holdt hans knæ til både turen op og ned igen. Det driller ellers en del efterhånden til trods for, at han fik det opereret i foråret. Men dejligt at turen op på klippen kunne lade sig gøre. Se udsigten
Da vi kom ned, var sulten ved at have taget overhånd, så vi fandt en hyggelig lokal restaurant, hvor vi fik en dejlig 3-retters menu. Først fik vi ”pølse-fad” med al verdens lokale pølser og skinke og naturligvis masser af baguette til. Bagefter kyllingfilet og til slut et ostefad med forskellige lokale oste. Så var der til gengæld også fyldt op i vores maver igen og lidt til. Men det var et hyggeligt sted med en god stemning og masser af lokale kom tilsyneladende også her for at indtage deres aftensmad.
På vejen tilbage til pladsen, hvor vi holdt, talte vi med Mike. Mike var englænder og havde spist på samme restaurant som os. Det viste sig, at han var alene på ferie i sin autocamper. Han var englænder og temmelig træt af, at franskmændene ikke taler mere engelsk end, de gør. Han syntes ikke rigtig, at han havde haft nogen at tale med på hele hans tur gennem Frankrig. Og han havde heller ikke mødt en eneste englænder. Vi havde nu heller ikke mødt en eneste dansker på vores tur endnu, men vi har jo hinanden at tale med og have selskab med, så det gør jo selvfølgelig en forskel. Men vi fik lidt snak med Mike, både da vi kom retur til pladsen og lidt senere, efter at vi havde siddet ud og nydt solnedgangen over bjergtinderne, og nu nød udsigten til den fuldt oplyste kirke på bjergtinden. Den udsigt nød Mike nemlig også, så det blev til lidt mere snak. Men så var det også ved at være langt ud på aftenen, og vi krøb ind i camperen for at nyde en god nats søvn.
Tirsdag 21. juni 2016
Endnu en skøn dag at stå op til. Udsynet til kirken på toppen af klippen, solen på vej op over bjerget og dejlig varm luft. En perfekt morgen at starte med en løbetur i bjergene. Jeg fandt et skilt med nogle markerede cykelruter og valgte at følge den ene af disse. Og det blev en fantastisk oplevelse. Selv om det udelukkende gik op af alle 5 km på vejen ud, så kunne udsigten med brusende vandfald, sjove og pudsige klippeformationer, meget smalle veje, spændende og smalle broer ud over kløfter og meget mere kun få mig til at glemme alt om, at ruten gik op. Der var ikke mange andre mennesker, der havde forvildet sig ud på denne rute, men jeg mødte dog en enkelt autocamper, som havde forvildet sig den vej. Der er ellers tydeligt markeret at kørsel med autocamper ad denne rute er forbudt. Da de passerede mig, var der en vigeplads, som jeg var nødt til at løbe ind på. De stoppede op på pladsen efterfølgende og jeg advarede dem om, at hvis de fortsatte ad den rute, de kørte på, ville de komme i store vanskeligheder længere oppe ved en interimistisk bro over en kløft og endnu mere i en klippetunnel, som de skulle passere. Jeg ved ikke, om de tog advarslen alvorligt, men så havde jeg da gjort mit. Jeg tog turen op til Brenan, men vendte om og tog samme vej ned igen. Det skulle ellers kunne lade sig gøre, at komme rundt om bjerget og ned den modsatte vej. Men det er en tur på små 14 km og jeg ville ikke helt udsætte mig selv for at løbe så meget bakkeløb på en gang.
Senere på dagen indtog vi frokost på en af de små caféer, hvor vi kom til at sidde ved siden af nogle folk fra DK. De var på ferie i Nice og var på en udflugt til Castellane. Det er de første danskere, vi har talt med, siden vi forlod DK.
Vi var lidt i tvivl om, hvorvidt det var muligt at køre ud mod Georg Du Verdon i camperen. Vi var en tur på turistkontoret for at spørge om råd og vi fik talt med et hollandsk par, som havde kørt turen. Jeg havde misforstået lidt, hvilken vej vi skulle ud af, så da jeg havde set den rute, troede jeg ikke, det var muligt at køre med vores bil derop. Men alt blev gjort til skamme, da det viste sig, at jeg havde taget fejl og der burde derfor ikke være problemer med at køre dertil. Så vi havde fået mod på det nu.
Vi testede lige de første 18km af ruten ind mod Georg Du Verdon, da vi cyklede en ”lille tur” til Trigance. Vi havde dog et lille stop ved en lille bager, som lå placeret ude midt i ingenting. Pudsigt sted, men det viste sig, at der alligevel kom flere kunder, bare mens vi sad og fik en flaske vand og en kokosmakron. Trigance er en lille by langt langt oppe på et bjerg med et gammelt slot på toppen. Uvirkeligt at se, hvordan denne lille gamle middelalderby stadig lå placeret her på bakketoppen. Det blev dog kun til et kort besøg i Trigance, da vi ikke ville for sent tilbage. Det er ikke rart, når man kører på cykel på bjergvejene i alt for meget mørke. Og vi regnede jo med at komme tilbage på vores tur videre med camperen. Men selv om vi nu burde have vænnet os til synet, når vi ankommer til Castellane, så slår det næsten luften ud af en, når man ser den kæmpemæssige, stejle klippe som tårner sig op midt i ingenting og ser den lille bitte kirke, som man i middelalderen har formået at få bygget på toppen af denne 900m høje klippe. Fantastisk syn og et smukt vartegn for denne by.
Onsdag 22. juni 2016
Atter sol, sommer og varme. Det kan ikke blive bedre. Morgenløbeturen blev en gentagelse af i går og måske går det lige lovligt stærkt på nedturen. I hvert fald så var der et af de insekter, jeg mødte på vejen ned, der klaskede død ud i panden på mig, det har jeg aldrig oplevet før.
Vi slappede af, og nød den skønne dag, arbejdede også, og var en tur omkring det lokale grøntmarked for at købe jordbær og kirsebær og diverse grøntsager. Skønt når de lokale kommer ind på markedet om morgenen, og har deres friske frugt og grøntsager med. Udover frugt og grønt var der også flere, som havde smukke, farverige kopper, fade, skåle og meget mere i skønne, glade farver med. Desuden var der også et stort udvalg af oliven i alle afskygninger og krydderier i lige så mange afskygninger og den obligatoriske ”kyllingemand”. Efterhånden har vi spist så mange spydstegte kyllinger på denne tur, så vi mere eller mindre burde omdøbe turen til ”kyllingeruten”. Vi har i hvert fald afprøvet de lokale stegte kyllinger med lokale krydderier alle byer, vi har været i indtil videre på vores tur. Vi nød også morgenmaden på en af de små caféer, selv om det nok mere er for stemningen, end det er for oplevelsen af den franske morgenmadskultur bestående af kaffe, croissant og baguettes. Senere på dagen forlod vi så denne skønne by for at begive os videre. Vi kørte dog ikke så langt, idet næste stop var byen Trigance.
